embolisering

Embolisering bruges blandt andet til at standse akutte blødninger, fx fra milten, mave-tarm-kanalen eller som følge af traumer. Derudover benyttes metoden til behandling af aneurismer, der er udposninger på blodkar, og til at lukke arterio-venøse fistler, hvor der er unormale forbindelser mellem arterier og vener. Embolisering spiller også en vigtig rolle i behandlingen af visse svulster, såsom leverkræft, hvor man afbryder blodtilførslen til tumoren for at bremse dens vækst eller reducere dens størrelse. Endelig er embolisering ofte den foretrukne behandling ved visse medfødte karsygdomme, også kaldet vaskulære malformationer.

Embolisering kan være et alternativ til kirurgi, især hos personer, hvor operation er forbundet med høj risiko, eller hvor blødning ikke kan kontrolleres på anden vis.

Embolisering har været kendt siden 1930’erne, men metoden blev først udbredt fra 1970'erne med udviklingen af moderne katetre og bedre billeder. I dag bruges avancerede mikrokatetre med en diameter på under én millimeter, som kan nå langt ud i karbanen – også til organer som hjernen og leveren. Selvom metoden er sikker og effektiv, kan komplikationer forekomme, fx hvis emboliseringsmaterialet utilsigtet strømmer til raske vævsområder, særligt i hjernen.

• blodomløbet
• radiologi