germanisme

Allerede fra omkring år 1200 optog dansk en lang række ord fra nedertysk (også kaldet plattysk). Blandt disse kan nævnes så almindelige ord som blive (fra bleiben), føle (fühlen) og købmand (Kaufmann).

Efter Reformationen i 1500-tallet modtog vi en ny bølge af germanismer, nu mest fra højtysk: tusindvis af ord som billig (billig), erfare (erfahren), gemen (gemein), flot (flott) og sundhed (Gesundheit).

Som eksemplerne ovenfor antyder, beholder enkelte germanismer deres tyske stavemåde (fx billig), mens andre får en mere dansk form (sundhed), og en tredje gruppe er oversættelseslån (købmand). Langt de fleste germanismer i alle tre kategorier bøjes og udtales dog som almindelige danske ord.

Siden 2. Verdenskrig er der kun optaget nogle få hundrede germanismer i dansk, men modsat de ældre og mere gængse tyske lån er deres tyske oprindelse ofte nem at se. Det gælder ord som berufsverbot (fra Berufsverbot) og dunkelflaute (fra Dunkelflaute). Ordet dunkelflaute (egentlig: 'overskyet' + 'vindstille') dukkede op i dansk fagsprog i 2008 og har siden 2023 været uundværligt i vores nyhedsmedier. Det henviser nemlig til perioder, hvor hverken solenergi eller vindkraft kan dække landets energibehov, og hvor elpriserne derfor er højere end normalt.

• anglicisme
• gallicisme
• fremmedord
• låneord