inughuit

I 1818 kom polarforskeren John Ross som den første hvide mand i kontakt med inughuit. Dengang havde inughuit ikke kajakker, hvilket begrænsede deres fangstmuligheder og dermed stillede store krav til måder at kunne opbevare fangsten på over længere tid.

I 1861 indvandrede en lille gruppe canadiske inuit, som blev en del af inughuits samfund, og i den forbindelse introducerede de både kajakker og bue/pil. I forbindelse med Den Litterære Ekspedition blev der i 1904 etableret kontakt mellem inughuit og den grønlandske befolkning i området ved Upernavik syd for Melvillebugten.

Da Robert E. Peary omkring år 1900 gennemførte sine nordpolsekspeditioner, fik han flere gange overtalt inughuit til at rejse med som guider og hundeslædekuske.

Knud Rasmussen anlagde i 1910 en privat handelsstation i Innaanganeq/Kap York, og det udviklede sig i løbet af ret få år til at blive hele distriktets befolkningsmæssige og administrative centrum med kirke, skole og sundhedsklinik. Rasmussen kaldte Inughuits område Thule, og det var administrativt set endnu ikke en del Grønland/Danmark. Efter Knud Rasmussens død valgte hans enke, Dagmar Rasmussen, i 1937 at sælge Kap York-stationen med alle bygninger og aktiviteter til den danske stat.

I 1953 indgik Danmark en aftale med USA om at overlade et stort område ved Dundas nord for Kap York til etablering af Thule Air Base, og i den forbindelse blev inughuit flyttet nordpå til bopladsen Qaanaaq. Denne flytning er senere omtalt som Thulesagen.

Efterhånden er inughuit blevet stadig mere integreret i det grønlandske samfund under Grønlands Hjemmestyre og senere Grønlands Selvstyre.

• Grønlandsekspeditioner
• Thulesagen
• inuit
• Grønlands forfatning
• Thule