Jordsundhed er jordbundens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, der sikrer jordens vedvarende evne til at fungere som et levende økosystem. Betegnelsen omfatter også den rolle, som jordbunden spiller med hensyn til vandkvalitet, klimaforandringer og menneskers sundhed. Jordsundhed er bl.a. et centralt begreb i EU's jordbundsovervågningsdirektiv, som trådte i kraft i 2025.

Sund jord

Der er endnu igen fast definition af, hvad en sund jord er. Vigtige faktorer er dog, at jorden skal levere næringsstoffer, vand og støtte til planterne, og at den er modstandsdygtig. Eksempelvis skal den reducere behovet for kunstvanding, tilbageholde kulstof, hjælpe med at afbøde klimaforandringer, understøtte mangfoldige økosystemer, forhindre erosion og beskytte vandkvaliteten i det øvrige hydrologisk kredsløb. En sund jord understøtter derfor planter, dyr, mennesker, biodiversitet og klima, ligesom den forbinder agronomi og anden jordvidenskab med politik, interessenters behov og bæredygtig styring af forsyningskæder og natur.

Jordsundhed og jordens frugtbarhed er tæt forbundne begreber. Historisk er frugtbarhed brugt om jords evne til at sikre afgrøder, vand og næringsstoffer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig