kuskus

Kuskuser er trælevende pungdyr med en veludviklet snohale. De er på størrelse med aber. De er possummer og tilhører familien Phalangeridae.

Der findes 22 arter af kuskuser. Bjørnekuskuserne (slægten Ailurops) og dværgkuskuserne (slægten Strigocuscus) findes på Sulawesi (Indonesien) og mindre naboøer. De resterende kuskuser er udbredt på Ny Guinea og omkringliggende øer; to af disse findes også i Cape York i det nordøstlige Australien.

• Se artiklen possummer (arter) for en komplet liste over kuskuserne.

I størrelse varierer de fra dværgkuskusen (Strigocuscus celebensis), der har en vægt på 0,5-1 kg, til den største af alle possummerne, stor bjørnekuskus (Ailurops ursinus), som vejer 5-10 kg.

Kuskuser har ofte forholdsvis korte ører. Øjnene er fremadrettede og pupillerne lodrette med undtagelse af hos bjørnekuskuserne, der har runde pupiller. Azurøjet marmorkuskus (Spilocuscus wilsoni), blåøjet kuskus (Phalanger matabiru) og moluk-kuskus (Phalanger ornatus) hører til de få pattedyr med blå øjne.

Hos kuskuserne er både den første og anden finger modstående, hvilket giver dem et fast greb om grene og lianer, når de klatrer.

Pelsen er blød og uldagtig. Der er stor variation i pelsfarven, både arter imellem og inden for visse arter. Marmorkuskuserne (slægten Spilocuscus) gør sig bemærkede ved kraftige mønstre og farver som orange og rød. Hos de fleste arter har kun hannerne et marmoreret mønster af hvide tegninger. Marmorkuskuser kan også være helt hvide.

De er generelt trælevende og hviler sig i træhuller eller andre steder, hvor de kan finde skjul oppe i træerne. Den jordlevende jordkuskus (Phalanger gymnotis) er dog en undtagelse.