mecillinam

Mecillinam findes som intravenøst middel til behandling af alvorlige urinvejsinfektioner, fx nyrebækkenbetændelse, eller blodforgiftning (sepsis) forårsaget af gramnegative stavbakterier som Escherichia coli, Klebsiellaarter og Proteus mirabilis. Som tabletbehandling (peroral) findes mecillinam tilkoblet en såkaldt pivoxy-ester, der fremmer optagelsen i tarmen og som fraspaltes efter optagelsen i tarmens slimhinde med frigørelse af mecillinam til blodbanen. Når der er tilkoblet en pivoxy-ester kaldes mecillinam for pivmecillinam. Pivmecillinam anbefales som standardbehandling af ukompliceret blærebetændelse i Danmark.

Som andre betalaktam-antibiotika hæmmer mecillinam dannelsen af bakteriers cellevæg.

Mecillinam binder til Penicillin-bindende-protein 2 (PBP2) hos E. coli , hvilket resulterer i opblæring af bakteriecellen. Dette kan ses ved mikroskopi kort efter eksponering af bakterien for mecillinam. Det medfører efter nogen tid at bakteriecellen dør (bakteriolyse), hvorfor mecillinam er bakteriedræbende (baktericidt).

Mecillinam er ret stabilt over for en række beta-laktamaser, dvs. bakterieproducerede enzymer som nedbryder beta-laktam antibiotika. Dette er meget fordelagtigt i en tid med stigende forekomst af E. coli og Klebsiellaarter med produktion af op til flere forskellige beta-laktamaser.

De almindeligste bivirkninger af Mecillinam er kvalme, opkast eller diarré. Allergiske reaktioner kan også forekomme. Disse er ofte milde, med hududslæt som det første tegn. Kløe og feber kan også opstå. I mere alvorlige tilfælde af allergiske reaktioner kan der opstå vejrtrækningsbesvær og i værste fald anafylaktisk shock.

Pivoxy-esteren kan interferere med carnitin-stofskiftet. Carnitin er et aminosyre-lignende stof, som spiller en vigtig rolle for energiomsætningen i hjertemuskel. Carnitin-mangel kan have effekt på hjerterytmen og derfor kontrolleres carnitin-niveauet i blodet ved langvarig indtagelse af pivmecillinam.

• antibiotika
• betalaktam-antibiotika
• penicillin