ovn

I ovn med herd anlagdes bålet på hærden og det, som skulle bages eller steges, anbragtes ligeledes på denne, evt. indesluttet i ildfaste kar. Brødbagning foretoges i Norden i landsbyfællesskaberne, i Danmark med 3-4 ugers mellemrum, i de andre lande sjældnere, i større, murede herdovne. Her fejedes aske og gløder ud efter kraftig fyring en dags tid, og brødene fra hele byen bagtes i den varme, som var oplagret i herd og vægge.

Med komfuret blev fra slutningen af 1700-tallet ovne med indirekte opvarmning, dvs. varmetilførsel udefra, tilgængelige. Ovne i komfurer fyret med fast brændsel opvarmes ved, at ilden i komfurets fælles ildsted bestryger ovnens vægge af jernplade evt. udvendigt udmuret med ildfaste sten. Ved gasfyrede og elektrisk opvarmede komfurer har ovnen selvstændige brændere eller varmeelementer, hvilket bl.a. betinger, at komfurerne kan fremstilles af lettere materiale og at ovnen kan temperaturreguleres ret præcist.

Komfuret trængte bredt igennem i Danmark fra midten af 1800-tallet og blev hundrede år frem i tiden familiekøkkenets vigtigste kogeudstyr. I restaurant- og instititutionskøkkener dominerer det stadig.

Nutidens varmekilder kræver ikke fælles ildsted, og i en periode prægedes køkkenet af løse gas- eller elapparater på et flise- eller terrazzobord og en separat gas- eller elovn, men efter Anden Verdenskrig blev det igen almindeligt at samle de forskellige kogeindretninger i et komfurmøbel. Først i allernyeste tid er adskillelsen af kogeborde og ovne ved at trænge igennem. Denne teknik gør det muligt at anbringe de forskellige aggregater på ergonomisk optimal måde. Selvom man kan fremhæve forskellige fordele ved gasfyring trænger elopvarmning mere og mere igennem, hvilket først og fremmest skyldes den mindre risiko for eksplosion og forgiftning. Moderne elovne forsynes med ventilator, så varmeoverførsel kan ske ved konvektion foruden varmeledning og -stråling. Anvendelsesmulighederne har man også forbedret ved at installere grillelementer og roterende spid i ovnen.

Ovnen symboliserer dels hjemmets centrum, det livgivende, livmoderen, renselse og regeneration, dels døden, den fortærende ild. I Daniels Bog 3 berettes der om de tre jødiske venner, der kastes i en ovn med flammende ild, da de ikke vil tilbede kong Nebukadnesars guldstøtte. En engel hjælper dem, og kongen beder selv forfærdet om, at de vil træde ud af ovnen, hvorefter han giver dem høje stillinger. De to eventyr “Mor Hulda” og “Hans og Grete” viser ovnens hhv. livgivende og destruktive aspekt; i det første bages der brød i ovnen, i det andet vil heksen branke børnene, før de skal ædes, men ender dog selv i ovnen. I alkymi og dybdepsykologi er smedens og ovnens arbejde med metaller symbol for en lutringsproces, at finde sig selv, ild er lig med ånd.