Plexus sacralis er en kraftig nerveforgrening, der kommer ud af rygmarvskanalen gennem åbningerne (foramina sacralia pelvina) i korsbenet, over forsiden af musculus piriformis. Nerveplekset er normalt sammensat af grene fra 5. lumbalnerve til og med 4. sakralnerve.
Efter udløbet fra spinalkanalen løber nervegrenene sammen i et mere koncentreret bundt bagud gennem sædebenets udskæring foramen ischiadicum majus i bækkenet, hovedsageligt til sæderegionen og bagsiden af benet.
Sakralnerveplekset fører både motoriske og sensoriske fibre og afgiver følgende hovedgrene:
- nervus gluteus superior til musculus gluteus medius, musculus gluteus minimus og musculus tensor fasciae latae
- nervus gluteus inferior til musculus gluteus maximus
- nervus cutaneus femoris posterior (sensorisk) til bagsiden af låret
- nervus ischiadicus (iskiasnerven)
- nervus pudendus til bækkenbunden og ydre kønsorganer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.