Sax, (glda., samme ord som nuda. saks, af germ. *sahsa- 'skære'), scramasax, enægget jernsværd, som anvendtes i det meste af Europa inkl. Danmark fra ca. 500 til og med vikingetiden. Saxen benyttedes som hovedvåben i en grundbevæbning, som bestod af sværd, lanse og skjold. Længden øgedes gradvis fra ca. 1/2 m omkring år 500 til 1 m omkring år 800.