Syncytium er en celle med mange kerner. Syncytium kan dannes ved fusion af celler, fx skeletmuskelceller, eller ved at cellekernerne deler sig uden efterfølgende celledeling, fx cytokinese.
Under de tidlige embryonale celledelinger hos nogle dyr, blandt andet fugle og insekter, dannes i første omgang et syncytium, som senere deler sig i individuelle celler. Hos pattedyr indgår syncytier i opbygningen af moderkagen; grænselaget mellem moder og foster består af en højt specialiseret cellemasse kaldet den syncytielle trofoblast.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.