trombolyse

Trombolyse har vist sig effektiv ved akutte blodprop-sygdomme, fx blodprop i hjertets kranspulsårer, slagtilfælde, blodprop i lungerne (lungeemboli) og blodprop i de dybe vener i bækkenet og benene.

Risikoen ved trombolyse er, at patienterne udvikler blødningstendens, som øger risikoen for alvorlig og fatal blødningsrisiko. Derfor vejes behandlingen altid op mod den individuelle risiko ved behandlingen.

Plasminogen aktiveres af plasminogen-aktivator, som normalt dannes på indersiden af blodårerne (endotelceller), af såkaldt vævsaktivator (tissue plasminogen activator, t-PA). Ved aktivering af plasminogen (protein) dannes plasmin (et enzym). Plasmin nedbryder netværket af fibrin, som binder cellerne i blodproppen sammen, og blodproppen opløses.

Trombolyse er i visse situationer uegnet som behandlingsmetode (kontraindikation). Kontraindikationerne kan opdeles i absolutte og relative. Absolutte kontraindikationer betyder, at noget er frarådet. Relative kontraindikationer betyder, at nytten ved behandlingen skal vejes op imod risikoen for eventuelle bivirkninger.

Absolutte kontraindikationer er igangværende eller nylig indre blødning, traume, tidligere hjerneblødning, nylig operation eller organbiopsi inden for de sidste ti dage og højt blodtryk.

De relative kontraindikationer er hæmostasedefekt, hjernesvulst, bakteriel endokarditis, graviditet og alvorlig nyre- eller leversvigt.

Ved livstruende blodpropper i hjertet (trombose) er alle kontraindikationer relative.

• trombolytiske midler
• hjerteanfald
• lungeemboli
• slagtilfælde