Israel

Det officielle sprog er hebraisk, om end arabisk også har særstatus af officielt sprog. Herudover bliver blandt andet russisk, fransk og spansk talt i mindre dele af befolkningen. Jiddisch tales i nogle ultra-ortodokse samfund i landet.

Israels befolkning er præget af en nyere historie med flere bølger af indvandring siden statens oprettelse. Ud af et befolkningstal på over 9,6 millioner i 2022 var over 7.200.000 israelere jøder, over 1.800.000 muslimer, 181.000 kristne, og omkring 153.000 var druser. Jødisk indvandring til landet har været afgørende for statens udvikling både i form at indvandring fra omgivende arabiske lande, Nord- og Østafrika, Europa, Nordamerika og Asien (særligt Rusland). I 2022 fandt større immigrationsbølge af jødiske personer fra Ukraine og Rusland sted.

Jødisk immigration kaldes aliyah og indbefatter personer, som staten betragter som den jødiske diaspora, der bosætter sig i Israel. Hertil har også emigrationsbølger fundet sted, senest med et højt antal af personer (ca. 125.000), som har forladt Israel perioden 2022-2024. Dette menes at kunne tilskrives øget usikkerhed som følge af politiske skandaler og den generelle sikkerhedssituation i landet.

Israel som land og folk har en historie, som kan spores tilbage til oldtiden. Navnet "Israel" nævnes i Første Mosebog. Den moderne israelske stat blev oprettet i 1948 efter en forhistorie med jødisk og zionistisk indvandring til Palæstina fra Europa i 1880'erne efter årtier med stigende antisemitisme i europæiske samfund. Efter 2. Verdenskrig og Holocaust blev staten Israel oprettet på dele af det tidligere britiske mandatområde Palæstina.

Den jødiske nationalisme, der danner grundlaget for statsideologien, kaldes zionisme. Israels historie har således været præget af indvandring og en befolkningsmæssig sammensætning, som kommer til udtryk i landets politiske sammensætning, herunder i forhold til både sekulære, demokratiske, nationalistiske og ultra-ortodokse strømninger.

Nyere israelsk historie har været præget af konflikter med de arabiske lande og palæstinensernes kamp for en selvstændig stat, herunder spørgsmålet om en tostatsløsning. Den første krig brød ud ved oprettelsen af staten Israel i 1948. Herefter fulgte en række krige, som ofte refereres til som de arabisk-israelske krige. Herunder:

• Suezkrisen (1956): Israel angreb, sammen med Frankrig og Storbritannien, Egypten og besatte Sinaihalvøen, men trak sig senere tilbage.
• Seksdageskrigen (1967): Israel gik i krig med Egypten, Jordan og Syrien og erobrede Gaza, Vestbredden, Østjerusalem, Golanhøjderne og Sinaihalvøen.
• Yom Kippur-krigen (1973): Egypten og Syrien angreb Israel i et overraskelsesangreb, men Israel genvandt kontrollen over Sinai og Golanhøjderne, inden en våbenhvile blev nået efter pres fra FN i 1974. Dette blev desuden starten på mange års forhandlinger mellem Egypten og Israel omkring Sinai, hvilket ledte til en fredsaftale mellem de to lande i 1979.
• Krigene i Libanon (1978–2000). Israel invaderede Libanon af flere omgange, for at fjerne palæstinensiske militante i grænseområdet. I 1982 invaderede israelske styrker Libanons hovedstad, Beirut. Israel trak sig først helt ud af Libanon i 2000.

Efter Osloaftalen i 1993 indgik Israel i 1994 fredsaftale med nabolandet Jordan. I 2000’erne har Israels største fjende i regionen været Iran, blandt andet på grund af Irans støtte til Hamas i de palæstinensiske selvstyreområder og Hizbollah i Libanon. Dette har styrket samarbejdet med USA omkring militær kapacitet i Israel. Israel indgik desuden en såkaldt normaliseringsaftale med flere arabiske lande, kaldet Abraham Accords, i 2020. USA var en aktiv deltager og facilitator i processen.

Israel har oplevet hyppige angreb fra Hamas i Gaza, både i form af terrorangreb med selvmordsbombere og affyring af raketter og missiler fra Gazastriben, særligt efter Hamas overtog magten i Gazastriben i 2006. Den 7. oktober 2023 angreb militser under ledelse af Hamas ind i Israel og dræbte omkring 1.200 mennesker i Israel, mens omkring 240 gidsler blev ført ind i Gazastriben. Angrebet bliver betragtet som det værste i Israels historie. Efter dette fulgte to års fuldskala krig mellem Israel og Hamas, hvor Israel havde som erklæret mål at eliminere Hamas og at hente alle gidsler tilbage. En våbenhvile blev indgået i oktober 2025.

Senest har Israel været i konflikt med Iran i 2024 og i 2026 i decideret krig med deltagelse af USA. Desuden har Israel angrebet i Libanon af flere omgange i perioden.

• Læs mere om Israels historie.

Israels lille geografiske område har en varieret natur beliggende i den subtropiske klimazone. Landet kan deles i tre hovedregioner: de frugtbare kystsletter ud til Middelhavet, højderyggene mod Vestbredden og Golanhøjderne samt det lavtliggende område omkring Jordandalen. Det nordlige Israel har varme, tørre somre og milde vintre med nedbør. I syd er et ørkenklima med meget lidt nedbør, og klimaet påvirkes af Negevørkenen. Landet er generelt fattigt på ressourcer af ferskvand.

• Læs mere om Israels geografi.

Israel er den eneste jødiske stat i verden, og over 80 % af indbyggerne er jøder. I forhold til jødedommens kulturelle udvikling som en del af statsprojektet kan der historisk skelnes mellem ashkenaziske jøder, som har historisk oprindelse i Europa, og mizrahi-jøder, også kendt som sefardiske jøder, som er indvandret fra blandt andet omgivende arabiske lande og Nord- og Østafrika. Desuden er der en stor arabisk minoritet samt mindre grupper af drusere og kristne.

Israel har en udbygget velfærdsstat med mange goder til den israelske befolkning, herunder skolegang, adgang til sundhedsforsikring og programmer til landets veteraner. Dette samtidig med en marginalisering af den arabiske og palæstinensiske befolkning, som er dokumenteret af både israelske og internationale NGO'er.

Israel er et land, der der knapt på naturressourcer. Udviklingen af et moderne landbrug var væsentligt i statens tidlige år, herudover kom udbygningen af moderne bysamfund som Tel Aviv. Økonomien er vokset gennem de seneste årtier og er i dag internationalt vendt med relativt høje vækstrater. Dette er drevet af blandt andet en boomende tech-industri i landets største by, Tel Aviv. Herunder AI og udviklingen af militærteknologier, som Israel sælger til andre lande.

Arabiske israelere og ultraortodokse jøder er generelt økonomisk marginaliserede, men af forskellige årsager.

• Læs mere om Israels sociale forhold og Israels økonomi.

Republikken Israel har ingen skreven forfatning, og praksis bygger derfor på lov og sædvane.

• Læs mere om Israels forfatningsforhold.

Israel er et flerpartidemokrati med et flere forskellige partier, der opstiller til Knesset.

• Læs mere om Israels politiske partier.

Retssystemet i Israel tog udgangspunkt i det retssystem, der var gældende i Palæstina før 1948, dvs. primært en blanding af tyrkisk og engelsk ret.

• Læs mere om Israels retssystem.

Landets størrelse taget i betragtning besidder Israel nogle af verdens stærkeste og mest moderne militære stridskræfter. Efter de seks års obligatorisk skolegang skal alle, der ikke er undtaget fra tjeneste, aftjene obligatorisk værnepligt: mænd i tre år og kvinder i to år. Ultraortodokse jøder og arabiske israelere er fritaget fra tjeneste.

Landet har desuden en udenrigs efterretningstjeneste, Mossad, som udfører operationer i hele verden, samt en indenrigs sikkerhedstjeneste, Shin Bet.

• Læs mere om Israels militær.

Israels kulturelle udvikling er skabt gennem den jødiske migration til landet, den palæstinensiske og arabiske befolkning og landets placering i Mellemøsten. Udviklingen af både kulturarvsinstitutioner, kunst, musik, sport, uddannelse og det hebraiske sprog, har været centrale dele af opbyggelsen af en jødisk stat. Medier og presse har i de seneste været under hårdt pres, grundet politisk pres og kontrol særligt med nyheder om krigen i Gaza.

Der er generelt et højt uddannelsesniveau med tolv års skolepligt. Mange børn under skolealderen går i førskole-institutioner såsom børnehave.

Israel har ni universiteter, herunder universiteter, som blev grundlagt før statens oprettelse. De fleste universiteter er offentlige. Hertil kommer private og jødisk-ortodokse colleges og det private universitet Reichman.

• Læs mere om uddannelse i Israel.

• lande og hovedstæder i Mellemøsten