Modena, italiensk by i den sydlige udkant af Posletten 36 km nordvest for Bologna; 185.700 indb. (2011). Den oprindelige, næsten femkantede fæstningsmur omkranser nu som boulevarder den gamle bykerne, der stadig har romernes hærvej Via Emilia som hovedgade og den fornemme romanske domkirke San Geminiano fra 1100-t. som centrum. Kirken påbegyndtes 1099 af Lanfrancus og er rigt smykket med skulpturer af bl.a. Wiligelmus; klokketårnet La Ghirlandina (fuldført 1319) er byens vartegn. Palazzo dei Musei fra 1700-t. rummer Esternes kunstsamling og berømte bibliotek. Kirkegården San Cataldo er et hovedværk af arkitekten Aldo Rossi. Byen er ærkebispesæde og har universitet, grdl. 1175. Den er et betydeligt handelscentrum for provinsens agerbrug og kvægavl; bolig- og industrikvartererne uden om den gamle by domineres af bilproduktion (Ferrari, Maserati), anden metalindustri samt forarbejdning af landbrugets produkter. Modena havde fra 1500-t. et betydeligt teaterliv, fx fik Orazio Vecchis madrigalkomedie L'Amfiparnasso premiere her i 1594.
Det sker
Xi Jinpings Kina
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Eurovision Song Contest
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.