statiner

Statiner er et af de mest gennemprøvede og effektive lægemidler til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom – både i primær og sekundær forebyggelse: Primær forebyggelse gælder personer, der endnu ikke har haft en hjerte-kar-sygdom, men har forhøjet risiko, fx som følge af højt kolesterol , diabetes , forhøjet blodtryk ( hypertension ) eller stærk arvelig disposition. For disse personer kan statiner reducere risikoen for den første kardiovaskulære hændelse, fx blodprop i hjertet eller slagtilfælde . Sekundær forebyggelse gælder personer, der allerede har hjerte-kar-sygdom, som eksempelvis har haft blodprop i hjertet , slagtilfælde eller perifer arteriesygdom . Statiner reducerer signifikant risikoen for nye hændelser og øger overlevelsen. Det er i denne gruppe, at de er fast del af standardbehandlingen.

Muskelsmerter er en af de hyppigst rapporterede bivirkninger ved statinbehandling, men nyere studier tyder på, at forekomsten er beskeden. I kontrollerede forsøg, hvor deltagerne ikke ved, om de får statin eller placebo, ses kun en lille forskel i muskelømhed. Et britisk studie med tidligere statinbrugere, som havde stoppet behandlingen pga. muskelsmerter, viste ingen forskel i symptomer mellem statin og placebo, og flertallet valgte at genoptage behandlingen.

Disse fund tyder på, at nocebo-effekten, hvor forventning om bivirkninger i sig selv kan udløse symptomer, spiller en væsentlig rolle. Statiner er blandt de mest gennemtestede lægemidler, og deres samlede effekt i forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme er meget veldokumenteret.

I meget sjældne tilfælde kan der opstå rhabdomyolyse i forbindelse med statinbehandling, som er nedbrydning af muskelvæv. Statiner kan også medføre forbigående stigning i levertal. Studier har vist en let øget risiko for diabetes, men fordelene ved statinbehandling opvejer klart denne risiko.