Sorte Fane Arkiv

se videre: Socialistiske Arbejderforening (SAF)
se videre: Anarkisme og syndikalisme
se videre: USA

se videre; Christensen, Christian, Fritzner, Andreas

Socialistiske Arbejderblads Pjece (Nr 1.) 1909 (året der på bliv det udgiver på svensk)

se videre: Anarkisme generelt
se videre: Anarkisme og film

link: Kropotkin, Pjotr A.

da.wiki
link: Georg Brandes

i: Centennial Tribute to Kropotkin

By Georg Brandes, Famous Danish Writer and Critic

He is the man of whose friendship I am proud. I know no man whose disinterestedness is so great, no one who possesses such a store of varied knowledge, and no one whose love of mankind is up to the standard of his

He has the genius of the heart, and where his originality is greatest as in “Mutual Aid,” it is his heart which has guided his intellect. The passion for liberty which is quenched in other men when they have attained the liberty they wanted for themselves, is inextinguishable in his breast.

His confidence in men gives evidence of the nobility of his soul, even if he had perhaps given the work of his life a firmer foundation, having received a deeper impression of the slowness of evolution.

But it is impossible not to admire him when we see him preserving his enthusiasm in spite of bitter experience and numerous deceptions. A character like his is an inspiration and an example.

In 1906, the Danes of London desired my arrival in England in order to deliver an address at the annual fete in celebrating our Constitution; and they begged me to let them know of some friends whose presence would be agreeable to me on that occasion. I named but one friend.

Since Kropotkin understood everything, even a little of the Scandinavian language, I caused him to be invited to the Banquet. He sent a polite refusal to the Committee under some pretext or other. When I asked the real reason of him, he responded : “I cannot come. Doubtlessly they will toast the King of England. In conformity with my convictions I could not rise and this would scandalize the assembly. A month ago I was invited to a Banquet of the Geographical Society of London. The chairman proposed, The King! Everybody arose and I alone remained seated. It was a painful moment. And I was thunder-struck when immediately afterward the same, chairman cried, ‘Long live Prince Kropotkin!’ And everybody, without exception, arose.”

The members of the Geographical Society were men of mind and soul. They have set the example. In good society, no matter where, one only needs to say “Peter Kropotkin,” and regardless of political or social convictions, everybody will arise, moved.
Copenhagen, February, 1921.

se videre: Anarkisme generelt
se videre: Anarkisme og film

link: Kropotkin, Pjotr A.

da.wiki
link: Georg Brandes

en.wiki
link: Alexandra Kropotkin

i: Georg Brandes Kulturbilleder

se videre: Anarkisme og lydmedier
se videre: Anarkisme generelt

link: Kropotkin, Pjotr A.

da.wiki
link: Georg Brandes

en.wiki
link: Memoirs of a Revolutionist

link: Pëtr Kropotkin : Memoirs of a Revolutionist
theanarchistlibrary.org

se videre: Anarkisme og feminisme/Queer
se videre: Ungdomshuset

da.wiki
link: Aktion G13

se videre: Norges Social-Anarkistiske Forbund (FAFS)
se videre: Anarkisme og økologi

se videre: Bookchin, Murray, Kropotkin, Pjotr A.

Miljøpartiets erfarne anarkist Jan Bojer Vindheim var aktiv i anarkistiske miljøer i Oslo og på Karlsøy i Troms på 1970 tallet. Han ble tidlig med i MDG og ble partiets første folkevalgte i Trondheim i 1991. Nå sitter Jan på fylkestinget for MDG i Trøndelag.

no.wiki
link: Jan Bojer Vindheim

link: Jan Bojer Vindheim

se videre: Anarkisme og syndikalisme
se videre: Anarkisme og film

en.wiki
link: Norma Rae

se videre: Ungdomshuset
se videre: Byhave 69

A group of guerilla gardeners reclaimed Ground69, where the former Youth House (Ungdomshuset) stood before it was sold off to a Christian sect, evicted hyper violently by state terrorism and finally demolished in 2007

The video shows one of the detained activists’ response to the harrassment of the police, who, unsuccessfully, came to shut down down the project.

Schou, Mikkel
link: TO FIK BØDER OG ALLE BORTVIST FRA 69
tvflux.dk, 4. maj 2014

se videre: Food Not Bombs (i Dk)
se videre: Ungdomshuset
se videre: Byhave 69

VIDEO: Selvom Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev revet ned for ni år siden, lever ånden videre. Unge mennesker har taget den tomme byggegrund til sig som byhave. Med foråret begynder tredje sæson i den lille oase på stenbroen, hvor tingene gror og mennesker mødes. I lørdags delte Food not Bombs suppe ud i haven.
https://www.tvflux.dk/aanden-fra-69-lever/

se videre: Anarkisme generelt

se videre: Kropotkin, Pjotr A., Sandberg, Ole Martin

i: Kropotkins naturalistiske etik, opgave

Sammenkædningen af evolutionslæren og etik har i årtier haft et dårligt ry og været forbundet med socialdarwinismen, der i Darwins England blev den fremherskende ideologi. Den underliggende idé i socialdarwinismen er, at krig og konkurrence mellem individer og nationer er et naturligt grundvilkår, der er gavnligt for menneskeheden, og at enhver magtstruktur er legitim som et ’naturligt’ udfald af den naturlige kamp for dominans, der sikrer, at kun de bedst egnede overlever. Med det engelske imperiums fald og den nazistiske racelæres uhyrligheder gik socialdarwinismen af mode og sammenkædningen af Darwins lære og etik blev miskrediteret. Charles Darwin opfandt ikke social-darwinismen, som snarere er et produkt af økonomen Thomas Malthus’ teorier, men hans skelsættende bidrag til biologien blev hurtigt gjort til det ’videnskabelige’ argument for denne ideologi, selvom den bygger på en forsimplet og ensidig tolkning af Darwins evolutionslære.

T.H. Huxley var en af de ansvarlige for at udbrede denne forsimplede version af darwinismen, der beskrev livet i naturen som en hobbesiansk ’alles kamp mod alle’, men modsat socialdarwinisterne så han intet positivt i denne tilstand. Han var istedet fortaler for en radikal adskillelse af natur og etik og mente, at det etiske liv foregår i en konstant kamp mod menneskets egen natur. Huxley bekræftede således det teoretiske præmis for socialdarwinismen, men opponerede mod dens normative konklusioner. Hvor socialdar-winismen idag er i dårlig kurs, trives Huxleys anti-naturalisme stadig og har blandt an-det fortalere som evolutionsbiologen Richard Dawkins.

Den russiske naturalist, geograf og evolutionsteoretiker Peter Kropotkin ankom således til et England, der kort tid efter Darwins død var delt mellem to meta-etiske holdninger: Socialdarwinismens glorificering af ’naturtilstanden’ og Huxleys anti-naturalisme. Kropotkin forsøgte at vise, at begge teorier tager fejl, idet de bygger på samme fejlagtige præmis: At livet i naturen består i en brutal krig mellem isolerede, selviske individer. Denne beskrivelse af naturtilstanden svarede ikke til Kropotkins observationer, og han forsøgte at bringe opmærksomhed til det oversete faktum, at Darwin selv så etikken som et naturligt produkt af evolutionen. Kropotkin byggede videre på Darwins teori om, at moralen er en del af den menneskelige natur og udviklet fra tidlige behov for socialt liv. Han var således fortaler for en konsekvent naturalisme, der afviser, at ’den naturalistiske fejlslutning’ skulle være en fejlslutning: En etik, der ikke er baseret på menneskets natur, er ifølge Kropotkin ren abstraktion, og den kendsgerning, at vi har normative vurderinger må forklares i overensstemmelse med naturvidenskaben. Kropotkin og Darwins meta-etiske naturalisme deles bl.a. af nutidige biologer som Frans de Wall.

Det er ikke muligt her at give en uddybende beskrivelse af evolutionsteorien og de mange diskussioner i denne. Istedet vil jeg give et overblik over den forsimplede version af darwinismen, der er årsagen til det mangeårige brud mellem naturvidenskab og moralfilosofi, og Kropotkins forsøg på at overkomme det. Huxley var ikke alene om at opfatte etikken som hævet over naturen. Det er en udbredt meta-etisk opfattelse, som Kropotkin reagerede mod i sit sidste og filosofihistoriske værk Etik. Jeg vil således uddybe Darwin og Kropotkins naturalistiske etik og derefter trække linierne op til nyere tids naturvidenskabelige og filosofiske diskussioner om etikkens oprindelse. Dette er primært en videnskabshistorisk opgave om det naturvidenskabelige grundlag for en meta-etisk diskussion, men diskussionen om menneskets natur har givetvis også normative – moralske og politiske – implikationer.