app

De første mobiltelefoner (fra omkring 1980) mindede mest om en lille kuffert eller dokumentmappe med en vægt på omkring 11 kg. Senere omkring 1990 kom de egentlige bærbare mobiltelefoner på markedet. De var klodsede, men kunne dog hænge i et bælte eller lægges i en jakke- eller frakkelomme, hvis brugeren accepterede, at tøjet hang skævt. Et eksempel på en meget udbredt model er Ericssons NH 72. Den og dens slægtninge kunne, som navnet angiver, telefonere og ikke andet, og batteriet holdt typisk til et par timers taletid. Prisen var omkring 20.000 kr. svarende til 35.000 kr. i 2025, hvor de nyeste IPhone og Android telefoner kunne fås for 7.000 kr.

Der var ikke forventninger om, at telefonen skulle benyttes til andet. Selve det at kunne ringe op eller modtage et telefonopkald hvor som helst var banebrydende. Efterspørgslen var enorm, og mobiltelefoner blev udviklet og markedsført i et meget stort antal varianter. Finske Nokia var i en periode verdensledende og svenske Ericsson lige i hælene. I USA dominerede Motorola og HTC. I Japan Panasonic og Sony. En af udfordringerne for mobiltelefonindustrien var, at mobiltelefoni ikke var baseret på en fælles standard, hvilket indebar at mobiltelefoner skulle produceres til det marked, hvor de skulle sælges. Fx kunne en mobiltelefon til det nordiske marked (NMT – Nordisk Mobil Telefoni) ikke benyttes i udlandet.

Fra slutningen af 1980'erne lanceredes et antal apparater, der kunne benyttes som notesbøger, kalendere og adressebøger, fællesbetegnelsen var organizers eller PDA’er (Personal Digital Assistent) og blandt mærkerne var bl.a. PSION, Blackberry, Palm Pilot og IPAQ.

Andre apparater til at tage med på farten var små digitale kameraer og musikafspillere, hvor Apples IPod, der kom i 2001, skilte sig ud og satte en standard for afspilning af digital musik i MP3 formatet. Åbningen for civil anvendelse af signaler fra det amerikanske satellitsystem, Global Positioning System (GPS) i 2000, skabte et marked for håndholdte modtagere, så man kunne fastslå sin position. I første omgang som koordinater, hvilket hovedsageligt blev benyttet af sejlere og bjergvandrere til at finde en position på et kort af papir. Senere som markeringer på elektroniske kort, der var indlæst i modtageren.

Langsomt begyndte apparat typerne at smelte sammen. IBM var først med mobiltelefonen IBM Simon (Simon Personal Communicator) i 1994. Simon vejede lidt over 500 gram, målte 20 x 6 x 4 cm og indeholdt regnemaskine, kalender, telefax, e-mail og telefon. Telefonen kunne dog kun benyttes på det amerikanske Bell South netværk, og taletiden var ca. en time. Omkring år 2000 sendte både Ericsson og Nokia telefoner på markedet med organizer funktioner, kamera, musikafspiller, FM radio og e-mail funktioner, og betegnelsen smartphones blev hæftet på flere af disse telefoner.

Nogle af telefonerne tilbød også internetadgang via en særlig protokol WAP (Wireless Application Protocol). Protokollen understøttede dataoverførsel til mobiltelefoner og telefonerne kunne tilgå særlige sider på world wide web, der understøttede denne protokol. Protokollen slog aldrig igennem og få år senere havde alle smartphones fuld internetadgang. Fælles for telefonerne i denne periode var, at der ikke kunne installeres yderligere programmer (apps) på dem. De var udstyret med de funktioner, som producenten havde valgt at udstyre dem med.

Sammensmeltningen af funktioner og apparater (computere, telefoni og tv) er grundigt beskrevet af grundlæggeren af Media Lab på Massachusetts Institute of Technology Nicholas Negroponte i bogen Being Digital fra 1995 (Dansk udgave: Det digitale liv fra 1996).

På Apple Expo i september 2007 lanceredes IPhone, og Steve Jobs, Apples visionære grundlægger og kreative igangsætter, udtalte ”Dette er den bedste IPod, vi nogensinde har lavet. Killer-appen består i, at du kan ringe med den”. Telefonen var faktisk ikke særlig god, idet antennen fungerede dårligt. Først en halv time inde i præsentationen nævnte Jobs, at apparatet, han lancerede, kunne gå på internet. For en gangs skyld havde Steve Jobs ikke indset rækkevidden af det, der blev sat i gang.

I begyndelsen tillod Apple ikke, at andre udviklede apps til IPhone, men i sommeren 2008 åbnede App Store og omkring to år senere havde brugerne downloadet 10 mia. apps til IPhones. Nogenlunde samtidig med, at Apple lancerede sin smartphone, kom der smartphones med Android styresystemet på markedet. Android er et open source-system primært til mobile enheder som telefoner og tablets. Google købte Android i 2007, der via et samarbejde i Open Handset Alliance (OHA) videreudvikledes af et stort antal virksomheder indenfor telekommunikations- og computerindustrien. Det har ført til udvikling af flere millioner apps, der markedsføres via Google Play (oprindelig Google Market).

Apps gjorde smartphonen til et multifunktionsværktøj, og antallet af bidragsydere, der udvikler og forbedrer apps, er betydeligt og omfatter mange udviklere udover de traditionelle softwarefirmaer. Smartphonens killer-app er ikke telefondelen, men selve det, at der kan installeres apps til utallige formål i den lille flade firkant, der efterhånden synes at være en fast del af håndfladen på det moderne menneske. Med apps er smartphonen

• e-mail klient, kalender, adressebog og notesblok
• underholdning med musik, video, spil og bøger
• oplysning med adgang til world wide web, alverdens leksika, håndbøger, ordbøger, stavekontroller, oversættelsesmaskiner, vejrudsigter og chatbots
• vejviser med kort, afstandsmåler, kompas og lygte i mørke
• rådgiver om fødevarer og de rette vine at drikke til
• coach med helbredsmålinger og fitness aktiviteter
• værktøjskasse med vinkelmåler, lys- og lydmåler, oscilloskop, tonegenerator, stopur og diktafon
• omregner af alverdens enheder indenfor mål, vægt, madlavning, valuta, sko- og skjortestørrelser
• assistent til at læse nyheder, tjekke togtider, købe billetter, bestille parkering, læse QR koder og lave billedgenkendelse
• pung med betalingskort, kørekort, sundhedskort, rabatkort, lånerkort og medicinkort
• hjælper der optager og redigerer fotos og videoer, samt styrer robotplæneklipperen, køkkenmaskinen og husets lys og varme
• en personlig nøgle til MitID, sundhedsjournaler, bankforretninger, dating sider, sociale medier og shopping

Et eksempel på en app med en snæver målgruppe er SunSeeker, der benyttes af ejendomsmæglere til at vise solindfaldet ved en given ejendom på et hvilket som helst tidspunkt af året et hvilket som helst sted i verden.

Den norske professor i socialantropologi Thomas Hyland Eriksen gennemgår i bogen Appernes planet – Hvordan smartphonen ændrede verden (Gads Forlag 2022), hvilken indflydelse apps og smartphones har haft på udviklingen siden årtusindeskiftet.

I 2022 overhalede antallet af mobiltelefoner verdens befolkningstal. Ifølge International Telecommunication Union (ITU) var antallet af mobilabonnementer i verden i 2024 9,01 milliarder, tallet for Danmark var 7.5 millioner. Når antallet abonnementer er større end befolkningstallet skyldes det bl.a., at mobiltelefonabonnementer også kan være knyttet til computere, overvågningssystemer, sensorer og meget andet. Det skønnes, at 7 milliarder af abonnementerne på verdensplan er knyttet til smartphones. Antallet af apps, der tilbydes via Google Play var i 2017, oppe på 3.6 millioner. Det er siden faldet til 1.7 millioner på grund af Googles krav om kvalitet og kompatibilitet.

Udskiftning og opdatering er betydelig, i januar 2026 blev der lanceret 47.000 nye apps og samtidig fjernet 24.000 apps fra Google Play ifølge Statista, der oplyser, at Google Play tegner sig for omkring 50 procent af alle downloads af apps. Apple App Store er ca. halvt så stor målt på antallet af apps, der tilbydes. Den tredjestørste udbyder af apps er Amazon. Derudover findes der ca. 300 udbydere af apps verden over. Ifølge Bankmycell, som baserer de fleste af sine data på Statista, så procentfordelingen af apps på kategorier hos de dominerende udbydere således ud i 2021 og 2024:

Det er ikke alle kategorier, der anvendes af de to udbydere. De engelske kategoribetegnelser er udbydernes egne.

Apps fra sociale medier hører blandt de mest efterspurgte apps. Sociale medier gør meget for at udvikle apps, der fastholder brugere i størst muligt omfang. Figuren til højre viser de mest downloadede i 2024. I 2025 trængte apps fra kunstig intelligens tjenesterne, ChatGPT og Gemini, ind på listen.

Tallene viser ikke, hvilke tjenester, der er de mest benyttede. Det skyldes dels, at mange sociale media apps er præinstalleret på mange smartphones, dels at apps til andre sociale medier kan være downloadet før 2024. Ifølge samme kilde (Bankmycell) var de 10 mest populære sociale medier i 2024 (ordnet efter antal brugere) Facebook, Youtube, WhatsApp, Instagram og WeChat, TikTok, Facebook Messenger, Douyin, Telegram og Snapchat

For masser af mennesker er apps praktiske redskaber i hverdagen. Hvor der tidligere skulle være mange forskellige slags værktøj i lommerne, kan smartphonens apps ligesom en schweizerkniv klare mange småopgaver – både for håndværkeren og funktionæren. I mange udviklingslande er smartphones sammen med apps med til at forbedre levevilkår for mange, som på denne måde har fået adgang til sikre betalingssystemer, pålidelige vejrudsigter og bedre information om alt fra sundhed over varepriser til vejledning i opsætning af solceller. (Se Lex artiklen Afrika – massemedier).

Rejsende over hele verden – fra businessclass passagerer til bådflygtninge – har stor gavn af kort, oversættelsesprogrammer, valutaberegnere og mangfoldige andre apps.

Det hævdes, at mobiltelefonens ringetone afslører, hvilken generation, brugeren tilhører. De ældre benytter den ringetone, mobilen er født med, mellemgenerationen har downloadet en smart ringetone, og de helt unge benytter ingen ringetone. De bruger sjældent smartphonen til samtaler, men til tekst og billede kommunikation via dens forskellige apps.

Smartphonens apps er med til at fastholde manges – ikke mindst børns og unges – opmærksomhed i timevis, hvor algoritmer og dopamin udløsende tilbud fra sociale medier og spilgiganter fastholder brugerne i et tidsrøvende skærmforbrug uden reelt indhold. Særligt medieplatforme, der drives af tech-virksomheder uden publicistisk baggrund kritiseres for fremme udbredelsen af pseudoindhold, hård tone i debatten med negative virkninger for demokratiet og envejskommunikation uden pluralisme og kritiske spørgsmål.

Undervisere, læger og psykologer er betænkelige ved, at mange timers forbrug fører til afhængighed, social isolation, koncentrationsbesvær, mangel på bevægelse og en svækket sundhedstilstand. Organisationerne Børns Vilkår og Red Barnet fokuserer på disse spørgsmål og tilbyder via telefonrådgivning og hjemmeside oplysning og rådgivning til børn og forældre. I 2026 har Red Barnet udgivet en undersøgelse udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, med kortlægning af børns skærmforbrug. Kortlægningen omfatter alle typer af skærme – fra tv over computere til smartphones.

Endelig har ikke blot de mange smartphones og apps, men digital kommunikation i det hele taget givet anledning til en voldsom udbredelse af digital svindel. På borger.dk og hos Forbrugerrådet Tænk findes der råd og vejledning til at værge sig mod digital svindel.

Flere lande begynder at tage skridt, der skal regulere tech-medierne og brugen af smartphones. EU har med forordningen (lov på EU-sprog) Digital Services Act indført regler, der skal skabe større tryghed for brugere af sociale medier og online markedspladser. Danmark og flere andre lande er i gang med at indføre lovgivning, der begrænser børns og unges adgang til sociale medier og andre online tjenester. På skoler, institutioner og i private hjem indføres mobiltelefonfri dage eller timer fx med regler om at telefoner skal afleveres ved skoledagens start.

I skolerne omgår børnene reglerne om aflevering af telefoner ved at have en ekstra telefon, som kan afleveres i skoletiden, mens den egentlige mobiltelefon fortsat ligger i lommen (hyppig udskiftning til nye modeller gør, at der findes ubenyttede smartphones i mange hjem). Løsningen kaldes en skole-burner efter begrebet burner-phone, der opstod omkring år 2000 om en mobiltelefon med taletidskort, der kunne smides væk efter kortvarigt brug, så telefonopkald ikke kunne spores.

Politikeres og opinionsdanneres regler og advarsler har svært ved at vinde gehør, når politikere og institutioner samtidig flytter store dele af deres kommunikation over på sociale medier for at undgå at kritiske spørgsmål forstyrrer kommunikationen.

Publicistiske medier er splittede – nogle har en klar politik om ikke at gøre deres indhold tilgængeligt på tech-mediernes platforme, andre vælger i større eller mindre omfang at dele indhold (og/eller links til indhold) på sociale medier med begrundelsen, ”det er vigtigt at være, hvor brugerne er”. Sidst men ikke mindst er der initiativer, der taler mod afhængigheden af (amerikanske) tech-giganters apps (og anden software), og som søger at fremme nationale og europæiske alternativer.

Dilemmaerne er vanskelige at håndtere. På den ene side er smartphonen og dens apps et hjælperedskab i dagligdagen for rigtig mange mennesker. På den anden side benyttes de samme smartphones og apps til negative formål eller har negative virkninger for brugeren. Udtrykt meget forenklet. Smartphones er vidt forskellige. Deres eneste lighed er, at de ser ens ud.

• Afrika – massemedier
• AIS
• applikation
• ChatGPT
• Digital Services Act
• Douyin
• Facebook
• Facebook Messenger
• Instagram
• International Telecommunication Union
• IPhone
• MitID
• QR koder
• smartphone
• Snapchat
• Telegram
• TikTok
• WeChat
• WhatsApp
• world wide web
• Youtube

• Amazon
• Android
• Apple App Store
• borger.dk
• Børns Vilkår
• Forbrugerrådet Tænk
• Google Play
• Red Barnet
• Statista

• Nicholas Negroponte: Being Digital, Hodder & Stoughton, 1995 (Dansk udgave: Det digitale liv, Klim, 1996)
• Thomas Hyland Eriksen: Appernes planet – Hvordan smartphonen ændrede verden, Gads Forlag, 2022
• Christiane Vejlø: Argumenter for mennesker, Elektronista Media, 2023
• Børns første skærme – Kortlægning af 6-10-årige børns skærmbrug, VIVE 2026