Chaco

Chacokrigen blev udkæmpet 1932-1935 mellem Bolivia og Paraguay om grænseområdet Chaco. Siden 1906 havde Bolivia bygget enkelte militære støttepunkter i det næsten mennesketomme ingenmandsland, og fra 1920 indledte Paraguay en lignende kampagne sydfra og støttede indvandrede mennonitter ("gendøbere") fra bl.a. Canada til at bosætte sig i området. Gamle grænsestridigheder blussede op, da der i 1920'erne opstod rygter om store oliefund i området. I krigens begyndelse vandt den talmæssigt stærke bolivianske hær store områder, men i længden kunne de højde- og kuldevante soldater ikke klare heden og malariaen i lavlandet. Ved den endelige fredsslutning i 1938 fik Paraguay ³/₄ af området; krigen kostede 85.000 soldater livet. Mennonitterne udgør fortsat en stor del af områdets sparsomme befolkning.

I Gran Chaco lever ca. 60.000 chaco-indianere. Den oprindelige befolkning i området har altid været fåtallig. Erhvervskulturen domineres af indsamling, fiskeri og jagt og er periodevis truet pga. årlige oversvømmelser af Río Pilcomayo. Den indianske befolkning er koncentreret omkring Río Pilcomayo med lengua mod nord, toba mod øst og mataco mod vest. Overalt i Gran Chaco findes desuden en spredt gruppe kvægavlende mestizer, der opretholder den klassiske spansk-prægede gaucho-kultur.