| ca. 7000-6000 f.v.t. |
Mesolitikum |
|
| ca. 4000 f.v.t. |
Agerbrug, neolitiske marksystemer i Vestirland. |
|
| ca. 3500 f.v.t. |
Megalitgrave; dysser, kæmpejættestuer og gravpladser. |
|
| ca. 2000 f.v.t. |
Bronzealder; etablering af minedrift. |
|
| ca. 300 f.v.t. |
Keltisk kunst introduceres. |
|
| ca. 100 f.v.t. |
Jernalder; voldanlæg og befæstninger. |
|
| ca. 430-795 |
Kristendommen indføres af den vritiske munk Patrick. Småkongedømmer, men fælles retsorden. Klostervæsenet udvikler sig og får også verdslig magt. |
|
| 750 |
Klosterreformbevægelsen Céli Dé. |
|
| 795 |
De første vikingeangreb. |
|
| 841 |
Vikingerne anlægger Dublin. |
|
| 1014 |
En irsk hær under Brian Boru besejrer en stor gruppe vikinger i Slaget ved Clontarf. |
|
| 1170-1172 |
Efter flere forsøg lykkes det anglo-normanner at indtage Dublin og det østlige Irland med hjælp fra irske småkonger. Henry 2. krones som Konge af Irland. |
|
| 1350-1500 |
Størstedelen af Irland kommer under engelsk overhøjhed. Englænderne assimileres, og den irske kultur bevarer sin egenart. Kun området omkring Dublin (the Pale) er domineret af englænderne. |
|
| 1536 |
Det irske parlament anerkender den engelske konge som kirkens overhoved, og Henry 8. indleder en generobring og protestantisk reformation. |
|
| 1541 |
Henry 8. af England kåres til konge af Irland. |
|
| 1556 |
De første engelske kolonier (plantations) oprettes i grevskaberne Laois og Offaly. |
|
| 1594-1603 |
Niårskrigen mellem den irske adel og englænderne, der derefter fremmer tilflytningen af protestanter til Ulsters grevskaber. |
|
| 1607 |
De sidste irske fyrster undertvinges og går i eksil på kontinentet. |
|
| 1641 |
Irsk-katolsk oprør i forbindelse med Den Engelske Borgerkrig. |
|
| 1649 |
Oliver Cromwell kommer til Irland og knuser brutalt oprøret. Han belønner sine officerer med land. |
|
| 1660- |
Den engelske konge begrænser katolikkernes ret til at eje jord; deres økonomiske og politiske indflydelse minimeres. |
|
| 1685 |
James 2. bliver konge af England, Skotland og Irland. |
|
| 1690-1691 |
James 2.'s hær bliver slået af Vilhelm 3. af Oranjen i Slaget ved Boyne. |
|
| 1691-95 |
Det irsk-katolske flertal mister valgretten og retten til embeder gennem "straffelove" (Penal Laws), som udvides yderligere i de følgende år. Irland bliver herefter regeret som en koloni af England. Det irske parlament bevares, men domineres af det anglikanske, jordejende mindretal. |
|
| 1782 |
Det irske parlament får ret til at vedtage love ("Grattans Parlament"). |
|
| 1790'erne |
De sidste rester af straffelove ophæves. |
|
| 1791 |
De Forenede Irere etableres med Wolfe Tone som leder og krav om katolikkers ligestilling og en selvstændig irsk republik. Oprør i 1798 efterfulgt af borgerkrig med 30.000 døde. |
|
| 1795 |
Oranjeordenen grundlægges. |
| 1801 |
Union mellem England og Irland; kun protestanter får sæde i det britiske parlament. |
| 1829 |
Katolikker får valgret efter kampagne anført af Daniel O'Connell. |
| 1845-1850 |
Den Store Hungersnød. Irlands befolkning decimeres med ca. 3 millioner som følge af død og udvandring, især til Nordamerika. |
| 1858 |
Grundlæggelse af Det Irske Republikanske Broderskab ("fenierne"). |
| 1867 |
Den feniske opstand. |
| 1870 |
Den første landreform under William Gladstone. Grundlæggelse af selvstyreforening. |
| 1871 |
Ophævelse af den anglikanske kirke som statskirke i Irland. |
| 1877 |
Charles Stewart Parnell bliver leder af selvstyrebevægelsen. |
| 1878 |
Grundlæggelse af Jordforbundet med krav om yderligere jordreformer. |
| 1881 |
Den anden jordreform under William Gladstone. |
| 1886 |
Det første lovforslag om selvstyre afvises af Overhuset. |
| 1890 |
Skandale tvinger Parnell fra magten i selvstyrepartiet. Han dør året efter. |
| 1891 |
Det andet lovforslag om selvstyre afvises af Overhuset. |
| 1893 |
Det Gæliske Forbund grundlægges. Nationalkulturel vækkelse. |
| 1899 |
Abbey Teatret åbner på foranledning af W.B. Yeats og Lady Gregory. |
| 1900 |
Arthur Griffith danner et parti, der i 1905 får navnet Sinn Féin. |
| 1908 |
Irlands første fagforening grundlægges af James Larkin. |
| 1912 |
Parlamentet i London vedtager selvstyrelov for Irland. Ordningen udsættes pga. udbruddet af 1. Verdenskrig. |
| 1913 |
Protestantiske unionister danner den frivillige borgerhær Ulster Volunteers (UVF), nationalister danner under John Redmond Irish Volunteers og revolutionære socialister danner under James Connolly Den irske Borgerhær. |
| 1914-1918 |
1. Verdenskrig med deltagelse af frivillige fra Irland. 1916 Påskeopstanden og udråbelsen af en selvstændig irsk republik. Oprøret nedkæmpes af engelsk militær og lederne henrettes. |
| 1918 |
Sinn Féin vinder jordskredssejr ved valget og etablerer et irsk parlament (The Dáil). |
| 1919-1921 |
Den Anglo-Irske Krig. Dannelse af IRA. |
| 1920 |
Lov for Irlands Regering deler Irland. 1921 Den Anglo-Irske Traktat etablerer en katolsk stat, den Irske Fristat, under Commonwealth (Det Britiske Imperium) og en protestantisk stat, Nordirland, med regionalt selvstyre. |
| 1921 |
Den Anglo-Irske Traktat etablerer en katolsk stat, den Irske Fristat, under Commonwealth (Det Britiske Imperium) og en protestantisk stat, Nordirland, med regionalt selvstyre. |
| 1922-1923 |
Sinn Féin splittes mellem tilhængere og modstandere af traktaten, hvilket udløser Den Irske Borgerkrig. Krigen vindes af tilhængerne, der danner partiet Cumann na nGaedheal under William Cosgrave. |
| 1926 |
Traktatmodstanderen Eamon de Valera grundlægger partiet Fianna Fáil. |
| 1931 |
IRA bliver forbudt i den Irske Fristat. 1932 Fianna Fáil kommer til magten under de Valera. |
| 1932 |
Fianna Fáil kommer til magten under de Valera. |
| 1932-1938 |
"Økonomisk krig" mellem Storbritannien og Irland. |
| 1937 |
Vedtagelse af en forfatning for Den Irske Republik (Éire). |
| 1939-1945 |
2. Verdenskrig. Irland neutralt. |
| 1949 |
Officiel proklamation af Den Irske Republik. Irland melder sig ud af Commonwealth of Nations. |
| 1955 |
Irland bliver medlem af FN. |
| 1956 |
IRA begynder "grænsekampagne" for at gennemtvinge irsk genforening. |
| 1959 |
De Valeras afløses af Sean Lemass, der afskaffer den hidtidige protektionisme. |
| 1965 |
Det første møde mellem Irlands og Nordirlands regeringsledere. |
| 1967 |
Katolikker i Nordirland danner Northern Ireland Civil Rights Association (NICRA). |
| 1968 |
Første voldelige angreb på borgerrettighedsforkæmpere. |
| 1969 |
Voldelige sammenstød i nordirske byer får den britiske regering til at indsætte tropper for at genoprette ro og orden og beskytte det katolske mindretal. |
| 1970 |
IRA splittes i en marxistisk fløj og Det Provisoriske IRA. |
| 1972 |
Det nordirske parlament suspenderes efter Den Blodige Søndag, og der indføres direkte styre af Nordirland fra London. Den katolske kirkes "særlige stilling" i republikken afskaffes. |
| 1973 |
Irland bliver medlem af EF. 1985 I Den Anglo-irske Aftale får Irland en ret til at blive inddraget i løsningen af konflikten i Nordirland. |
| 1990 |
Mary Robinson vælges til Irlands første kvindelige præsident. |
| 1993 |
Afkriminalisering af homoseksualitet. |
| 1993-2008 |
"Den Keltiske Tiger": En særlig økonomisk strategi gør Irland til et af de rigeste lande i Europa. |
| 1995 |
Forfatningens forbud mod skilsmisse afskaffes |
| 1998 |
Langfredagsaftalen. Ændring af den irske forfatnings paragraffer om irsk genforening. |
| 2018 |
Abort tillades inden for graviditetens første 12 uger. |
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.