Theoderik den Store, ca. 456-526, ostrogotisk konge fra ca. 470; tilhørte amalerslægten. Theoderik var født i det nuv. Ungarn, men opholdt sig som yngre ti år i Konstantinopel. Han blev i 481 magister militum og i 484 konsul. I 489 drog han til Italien for at kæmpe om magten med Odoaker, som han lod myrde i 493. Hans erobring blev i 497 anerkendt af kejseren. Theoderik indrettede sit styre over Italien i samarbejde med den romerske befolkning og Senatet, skønt han som arianer stod i et vist modsætningsforhold til den katolske befolkning. Denne periode af indre fred blev en sidste blomstringstid for den romerske kultur. Gennem sin ægteskabspolitik blev han den ledende konge i Vesteuropa, idet han knyttede forbund med flere riger; selv var han gift med frankerkongen Chlodovechs søster. Da Visigoterriget blev besejret af frankerne, overtog han reelt også styret af Spanien. Hans eftermæle skæmmes af, at han i slutningen af sin regeringstid lod filosoffen Boëthius og politikeren Symmachus henrette for højforræderi. Theoderik indgik senere i middelalderen i sagnkredsen om Didrik fra Bern.
Det sker
Pride
Pride er en fejring af kærlighed blandt LGBT+-personer og en markering af deres liv, vilkår og rettigheder. Den 15. august er 30-års-jubilæet for Pride-paraden i København.
Taleban
Den 15. august er det 5 år siden, at Taleban generobrede Kabul og erklærede Afghanistan for et islamisk emirat.
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Den 16. august er det sidste chance for at se billedkunstner Ron Muecks kæmpeskulptur Boy på ARoS Aarhus Kunstmuseum, inden det ikoniske kunstværk bliver udlånt frem til foråret 2027.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.