langurer

Langurerne er en sydøstasiatisk slægt af trælevende aber. Der findes 20 arter af langurer; se artiklen aber – arter for danske, videnskabelige og engelske navne på samtlige arter i slægten.

Langurerne tilhører stammen asiatiske bladaber (Presbytini), underfamilien bladaber (Colobinae) og familien østaber (Cercopithecidae). Tidligere blev mange andre af de asiatiske bladaber kaldt for langurer, men nu bruges navnet specifikt om slægten Presbytis, mens slægten Trachypithecus kaldes for lutunger og slægten Semnopithecus for hulmaner.

Langurerne er de mindste af de asiatiske aber med en vægt på 4,3-8,9 kg. Som tilpasning til at være trælevende har de lange, slanke haler, der hjælper dem med at holde balancen, når de klatrer. Den grundlæggende pelsfarve kan være grå, sort, orangerød eller brun. En del arter har en kontrasterende hvid underside. Mange har kindskæg og/eller en top/krone samt et markant mønster på hovedet med felter/tegninger i grå, hvid, sort og/eller rød.

Langurerne er begrænset til Sydøstasien, nærmere bestemt Malaccahalvøen og Sundaøerne, inklusive Sumatra (7 arter), Borneo (6 arter) og Java. De er skovlevende og lever oppe i træerne.

Typisk for bladaber domineres langurernes kost af blade suppleret af anden vegetarkost såsom frugt, blomster, knopper, frø og svampe. Nogle kan også tage fugleæg- og unger. De har tre mavekamre.

Langurer er sociale og lever i mindre flokke på 2-18 individer. Flokke består normalt af en til flere voksne hunner og deres afkom samt en enkelt voksen han. Hos sydlig mentawailangur kan man også se flokke med flere voksne hanner og hunner og hos acehlangur grupper kun med hanner.