Ordet kreml er af usikker oprindelse. Det begyndte at blive brugt i 14. århundrede som betegnelse for fæstninger i den nordøstlige, mongolkontrollerede del af det gamle Rusrige. Her erstattede ordet det ældre detinets . Hovedsageligt brugtes kreml om byers indre befæstning men kunne også bruges om fritstående befæstningsanlæg. Betegnelsen kreml for eksempelvis den indre befæstning i Novgorod og visse andre ældre byer er senere.
Bedst kendt er Kreml i Moskva, der første gang nævnes 1147. Den 2,25 km lange ringmur med 19 tårne og hovedparten af dens paladser og kirker daterer sig til Ivan 3. den Store. Italienske arkitekter forestod opførelsen af bl.a. Uspenskij-katedralen (1475-1479), hvor kejserne og storfyrsterne blev kronet, og Arkhangelskij-katedralen (1505-1508), hvor Ruslands herskere fra 1300-tallet til begyndelsen af 1700-tallet ligger begravet.
Blagovesjtjenskij-katedralen (1482-1490), der indtil 1917 var kejserfamiliens private kapel, rummer en fornem ikonostas af Theofanes Grækeren og Andrej Rubljov.
På katedralpladsen står også Granovitaja-paladset (Facetpaladset, 1487-1491), Teremnoj-paladset (1635-1636), hvor kvinderne boede, og det 81 m høje klokketårn Ivan Velikij (1505-1600), som er Kremls vartegn. Ved begyndelsen af 1600-tallet var Kreml et af Europas mægtigste borganlæg. Senere opførtes bl.a. Arsenalet (1702-1736), Senatsbygningen (1776-1787), det Store Kremlpalads med prægtige sale for ridderordner (1838-1849) og Orusjejnaja-paladset (Rustkammeret, 1844-1851).
I tidens løb er flere mindre bygninger revet ned, senest ved opførelsen af det store Kongrespalads (1959-1961).
Fra oprindelig at have været Moskvafyrstens militære befæstning udviklede Kreml i Moskva sig i 1300- og 1400-tallet til at være den moskovitiske storfyrstes base og fra 1547 til Peter den Store i 1700-tallet at være zarernes residens. Samtidig blev Kreml det religiøse centrum i Rusland. Kremls funktion som såvel verdsligt som gejstligt magtcentrum markeredes ved, at samtlige russiske kejsere blev kronet i Uspenskij-katedralen, også efter at hovedstaden i 1712 var flyttet til Skt. Petersborg.
I Sovjetperioden fra 1917 omdannedes katedralerne i Kreml til museer. Både Vladimir I. Lenin og Josef Stalin havde kontorer og bolig til rådighed, ceremonier på statsplan fandt fortsat sted her, og en række forsamlinger, fx Den Øverste Sovjet, fik mødelokaler i Kreml.
Efter 1991 har Ruslands præsident og hans administration haft kontor i Kreml, mens regeringen og parlamentet har bygninger ude i byen. Fra 1953 har der været offentlig adgang til dele af Kreml. Flere af katedralerne anvendes med mellemrum til kirkelige formål, men kirken som institution er ikke vendt tilbage.
Den officielle godkendelse af folketingsvalget blev midlertidigt udskudt, efter der blev sået tvivl om, hvorvidt løsgængeren Emilie Schytte er bosat i Danmark. Grundloven fastsætter, at man skal være bosat i Danmark for at kunne vælges til Folketinget. Valget er nu godkendt.
Den ungarske oppositionsleder Péter Magyar vandt en overbevisende sejr over Viktor Orbán ved det netop overståede parlamentsvalg. Det er første gang i 16 år, Ungarn får en ny premierminister.
Det amerikanske militær har siden i går blokeret skibstrafik til og fra iranske havne i Den Persiske Golf. Golfen har nogle af verdens rigeste olieforekomster, og krigen i Iran har derfor påvirket oliemarkedet markant.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.