Didyma

Nye undersøgelser har bragt klarhed over processionsvejen mellem Milet og helligdommen i Didyma. Langs vejen var der forskellige mindre helligdomme, og der var opstillet statuer af Branchiderne. Udgravningerne har vist, at mange andre guder havde helligdomme i tilknytning til det store Apollontempel, bl.a. et tempel for tvillingesøsteren Artemis. Til helligdommen hørte store bygninger som teater og stadion.

Det tempel, som man nu ser resterne af, blev påbegyndt omkring 330 f.v.t. men aldrig gjort færdigt.

Udgravninger har vist, at templet i sin urform går tilbage til arkaisk periode, måske så tidligt som omkring 700 f.v.t., men på trods af denne tidlige periodes mere beskedne proportioner indeholdt helligdommen allerede de centrale elementer: en mur, der omgav et alter, og en kilde relateret til oraklet.

Meget større var det arkaiske tempel, der målte ca. 85 x 38 m. Det var helt opført i hvidt marmor og stod færdigt ca. 560-550 f.v.t. Det videreførte den specielle plan med en dyb pronaos med søjler, en åben cellagård kaldet adyton eller sekos, et naiskos beregnet til kultstatuen foruden et laurbærtræ og en hellig kilde.

Cella var omgivet af to rækker joniske søjler. Det seneste og største tempel blev påbegyndt omkring 330 f.v.t. Grundformen er som det arkaiske, men templet er endnu større og måler 118 x 60 m. Nogle søjler i den dobbelte søjlerække er genrejst og er næsten 20 m høje.

I lighed med andre hedenske kulter blev Apollons orakel forbudt omkring 400 e.v.t., og umiddelbart herefter blev templet omdannet til en kristen basilika, der blev ødelagt under et jordskælv i 1493.

Helligdommen blev fra 1895 udgravet af arkæologer fra de franske skoler i Athen og Rom, men siden 1905 er helligdommen og den hellige vej fortrinsvis blevet udforsket af tyske arkæologer.

• hypætraltempel
• jonisk søjleorden
• Apollon
• arkitektur i oldtidens Grækenland
• religion i oldtidens Grækenland