Newtons love

Newtons 1. lov kaldes inertiens lov. Den siger, at et legeme forbliver i sin tilstand af hvile eller jævn, retlinet bevægelse, medmindre det af ydre kræfter tvinges til at ændre denne tilstand.

Newtons 2. lov kaldes også impulssætningen. Den siger, at ændringen i et legemes impuls, p i et lille tidsrum dt, er lig med den kraft, F, som virker på legemet gange tidsrummets længde dt.

Denne lov kan også skrives F=ma, hvor a er legemets acceleration, altså dets hastighedsændring pr tidsenhed og m er dets masse.

Det skal nævnes, at både F, p og a er vektorer. For en mere matematisk gennemgang af loven, se artiklen impulssætningen.

Newtons 3. lov kaldes loven om aktion og reaktion. Den siger, at aktion altid er lige så stor som reaktion, men modsatrettet. Eller: To legemers indbyrdes påvirkninger er altid lige store og modsatrettede.

Loven om aktion og reaktion er ikke ubetinget gyldig, idet den fx ikke umiddelbart gælder for den elektromagnetiske vekselvirkning mellem ladninger i bevægelse.