kirkeåret

I den danske folkekirke grupperer første halvdel af kirkeåret sig omkring jul, påske og pinse. De fire søndage i advent (fra latin adventus 'komme', nemlig Kristi komme til Jord) forbereder juledag (Kristi fødsel) og julens øvrige helligdage. Juletiden klinger ud med nytår (Jesu omskærelse på ottendedagen) og helligtrekongers søndag. Herefter følger maksimalt seks søndage efter helligtrekonger; det nøjagtige antal er afhængigt af, hvornår påsken falder.

Påsken forberedes med forfasten (septuagesimatiden) og de fem søndage i fasten. Mariæ bebudelsesdag er henlagt til den sidste af disse søndage. Med palmesøndag (Jesu indtog i Jerusalem) begynder den stille uge med skærtorsdag (Jesu indstiftelse af nadveren) og langfredag (Jesu død på korset). Påsketiden begynder med påskedag (Jesu opstandelse) og 2. påskedag og omfatter de seks søndage efter påske.

Fjerde fredag efter påske er store bededag (der dog blev afskaffet som helligdag i 2023). Sjette torsdag er Kristi himmelfartsdag. Pinsedag (Helligåndens komme) følges af 2. pinsedag.

Kirkeårets anden halvdel indledes med Trinitatis (Treenighedens) søndag, der efterfølges af maksimalt 26 søndage efter Trinitatis.

Oldkirkens gudstjenestefejring om søndagen, der som "Herrens dag" var viet mindet om Jesu opstandelse, suppleredes fra 100-tallet med fejring af påsken til minde om Jesu død og opstandelse. Pinsen fejredes fra samme tid som festen for Helligåndens komme. Påsken var ved koncilet i Nikæa i 325 blevet fastlagt til første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fra 300-tallet tilføjedes festen for Jesu fødsel, der blev fastlagt til 25. december. Også andre bibelske begivenheder, fx Mariæ bebudelse og Kristi Himmelfart, blev markeret. De store fester blev omgivet af en forberedelsestid (fasten) og en afslutningstid. Også martyrernes og andre helgeners dødsdage blev markeret.

Fra middelalderen lå kirkeåret fast i sin grundstruktur. Med Reformationen ophørte de protestantiske kirker at fejre helgendagene og visse andre fester, der savnede tilstrækkelig bibelsk begrundelse.

Fra 1500-tallet regnes i Vesten kirkeårets begyndelse fra 1. søndag i advent. Også den danske folkekirkes kirkeår er udformet efter det klassiske skema.

I de ortodokse kirker begynder kirkeåret som hovedregel den 1. september. En række ortodokse kirker har dog justeret deres liturgiske kalender for at tilpasse sig Vesten.

• helgenkalender
• den gregorianske kalender
• den julianske kalender
• beregning af påskedagens dato