tyfus

Sygdommen forekommer i Danmark kun hos rejsende fra ulande, især Indien og Pakistan, med ca. 10-20 årlige tilfælde.

Bakterien trænger fra tarmen ind i blodbanen, og efter en inkubationstid på 1-2 uger kommer der blodforgiftning med høj feber, almen svækkelse og evt. omtågethed ledsaget af et fintplettet, lyserødt udslæt (roseola). Først senere i sygdomsforløbet kommer der diarré. Ubehandlet varer sygdommen én til tre uger, og den er dødelig hos 2-10 %.

Diagnosen stilles ved mikrobiologisk påvisning, dvs. dyrkning af bakterier i blod eller afføring.

Efter helbredelse kan nogle personer udskille tyfusbakterier i afføringen i flere år (raske smittebærere) og udgør derved en smittefare for andre mennesker. Derfor undersøges afføringen gentagne gange for tyfusbakterier efter sygdommens ophør, før der kan raskmeldes. Antistoffer i blodet kan påvises ved Widals reaktion.

Et berømt tilfælde er Mary Mallon, eller "Tyfus Mary", som var en ung kok, der arbejdede i New York i årene omkring 1900. Hun var ansvarlig for 53 tilfælde af tyfus i løbet af 15 år.

Tyfus kan behandles med flere typer antibiotika, fx kinoloner, og forebygges ved ikke at indtage uopvarmet mad eller urenset drikkevand. Der findes flere vacciner, der yder nogen, men ikke komplet beskyttelse.

• plettyfus
• bakterier
• Salmonella