Forside
|
 Ugens artikel  Havesalat (Lactusa sativa) er en etårig plante af salat-slægten i kurvblomst-familien. Den dyrkes som regel for bladene, der anvendes i madlavning, men undertiden også for stilken eller frøene. Havesalat bruges typisk i salater, men kan også bruges i andre typer mad som supper og sandwicher, lige som den kan grilles. En variant, aspargessalat/kinesisk salat, dyrkes både for bladene og for stilken, som spises enten rå eller varmetilberedt. I tillæg til anvendelsen i madlavning har havesalaten også haft religiøs og medicinsk betydning op gennem historien. Markedet for havesalat har oprindeligt været Europa og Nordamerika, men mod slutningen af 1900-tallet har forbruget af havesalat spredt sig til hele verden. I 2022 udgjorde produktionen af havesalat og cikorie 27 millioner tons, hvoraf 55 % blev produceret i Kina. Havesalat blev oprindeligt dyrket i det gamle Egypten, hvor agerdyrkere udviklede planten fra en kilde til at udvinde olie til en afgrøde med saftige blade. Havesalaten spredte sig derefter til grækerne og romerne, og det er fra sidstnævnte, man har det latinske navn lactuca (med betydningen 'med mælkesaft'), hvorfra blandt andet den engelske betegnelse lettuce stammer. Omkring år 50 f.v.t. blev mange typer af havesalat beskrevet, og havesalat er omtalt i flere middelalderværker. I perioden 1500-1700-tallet blev der udviklet en række varieteter i Europa, og i midten af 1700-tallet er der beskrevet en række kultivarer, der stadig kan findes i nutidens haver. Havesalat er kendt for sin hårdførhed og er let at dyrke, selv om den kræver ikke alt for høje temperaturer for at undgå for tidlig blomstring. Trusler mod havesalat, når den dyrkes, er dels mangel på næringsstoffer, dels insekt- og pattedyrangreb samt svampe- og bakteriesygdomme. Havesalat bestøves nemt, både inden for samme art og mellem andre arter af Lactuca-slægten. Sådanne krydsninger kan udnyttes af biologer til at udvide den genetiske diversitet i de dyrkede havesalatvarieteter. Havesalat er en god kilde til K- og A-vitaminer samt i mindre grad til folsyre og jern. Fordærvet havesalat er ofte skyld i bakterie-, virus- eller parasitangreb hos mennesker, blandt andet E. coli og salmonella. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en flerårig dvergbusk i bærlyngslekta som er navngitt etter de blå bærene som busken bærer. I gode år kan en enkelt busk bære mellom 25 og 40 bær. Buskene vokser ofte tett sammen og danner tepper eller tuer av blåbærlyng som vanligvis vokser seg rundt 30 til 50 centimeter høy. Bærene som høstes fra naturen er ettertraktet til safting og sylting i husholdninger i Skandinavia i dag. Blåbærlyngen blir vanligvis mellom 10–30 cm høy, men kan vokse seg større, helt inntil 60–70 cm. Den har grønne kantete grener, som med årene blir brunaktig og forvedet, spesielt nederst på buskene. I Norge er det funnet blåbærbusker med opptil 30 årringer. ► Les mer her.Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Irankrigen • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 14. september: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde .jpg)
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
