Amal, shiitisk politisk organisation og milits i Libanon, oprettet kort tid efter udbruddet af den libanesiske borgerkrig i 1975. Amal var i begyndelsen af borgerkrigen en del af Den Nationale Bevægelse, der krævede ændringer af det politiske system i landet. Militsen, der har kæmpet både mod sunnimuslimer og PLO og overvejende har været af prosyrisk observans, sikrede sig i 1985 fuld kontrol over Vestbeirut. Påvirkning fra Iran medførte ekstremistiske grupperinger og indre magtkampe. Indtil 1990, da Amal indvilligede i at lade sig afvæbne for at sikre borgerkrigens afslutning, var Amal den stærkeste milits i Libanon. Amal har siden sin afvæbning i 1990 organiseret sig som et politisk parti og deltog i parlamentsvalgene i 1992, 1996, 2000 og 2005. Ved valget 2005 vandt Amal de 14 af parlamentets 128 pladser. Lederen af Amal (f. 1938), Nabih Berri, er fungerende formand for parlamentet. Partiet tog i maj 2000 aktivt del i de kampe, der førte til, at Israel definitivt trak sig tilbage fra den såkaldte sikkerhedszone i Sydlibanon, der var blevet oprettet efter den israelske invasion af Libanon i 1982.
Det sker
Ursula von der Leyen
EU vil forbyde adgang til sociale medier for børn under 13 år og begrænse adgangen for unge under 15. Det siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen til den årlige State of the Union-tale i EU.
Hybridkrig
Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det en del af af den russiske hybridkrig mod Europa, at en russisk fregat den 14. september affyrede signalblus mod en dansk militærhelikopter.
Valg i Sverige 13. september
Et endeligt resultat efter valget i Sverige den 13. september ventes den 19.-20. september. Indtil videre er stemmerne meget ligeligt fordelt mellem de to store politiske blokke med en svag føring til rødgrøn blok.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.