Ceuta

Ceuta blev grundlagt omkring år 1000 f.v.t. af fønikerne, der anlagde en handelsplads og en bosættelse på halvøen, som i oldtiden var kendt som Abyla og senere Septem. Stedet fungerede som en vigtig handelspost langs Nordafrikas kyst på fønikernes ruter mod Atlanterhavet.

Senere blev Ceuta besat af karthagenienserne og romerne. Romerne kaldte den for Septem Fratres (Syv brødre), hvorfra navnet Ceuta stammer. Efter Romerrigets fald blev Ceuta igennem tiden overtaget af henholdsvis vandalerne, byzantinerne og visigoterne.

I forbindelse med 700-tallets islamiske ekspansion blev Ceuta en del af de muslimske riger i Nordafrika og Al-Andalus, og den var en vigtig handelshavn mellem Europa og Afrika.

I 1415 blev Ceuta erobret af Portugal, hvilket gjorde den til en af ​​de første portugisiske oversøiske ekspansioner. Da Portugal genvandt sin uafhængighed fra Spanien igennem den portugisiske restaureringskrig (1640–1668), valgte Ceuta i 1640 at forblive forbundet med den spanske krone.

Lissabontraktaten indgået den 13. februar 1668 var en fredstraktat mellem Portugal og Spanien, hvor Spanien anerkendte Portugals uafhængighed, mens Portugal anerkendte spansk suverænitet over Ceuta.

I perioden 1694-1727 var Ceuta belejret af den marokkanske sultan i det, der betragtes som verdens længstvarende belejring. Det lykkedes dog ikke at indlemme byen i Marokko.

I 1800- og 1900-tallet spillede Ceuta en nøglerolle som militærbase og strategisk havn. Ved Spaniens omfattende administrationsreform gældende fra 1995 blev landet inddelt i 17 autonome regioner med forskellige grader af selvstændighed. Samtidig fik Ceuta og Melilla status af autonome byer med mere selvstændighed end andre byer men mindre end de autonome regioner. I den forbindelse blev byråd erstattet af et lokalt parlament (la Asamblea) med hver 25 medlemmer og med en præsident i spidsen.

Ceuta er kendt for sin kulturelle og religiøse mangfoldighed. De vigtigste befolkningsgrupper er kristne, muslimer, det jødiske samfund samt det hinduistiske samfund.

Befolkningen er sammensat af mange forskellige nationaliteter. Den største del er spaniere, men der er også en stor marokkansk befolkning.

Som det fremgår af skemaerne, er der flere personer med spansk nationalitet, som ikke er født i Spanien. Befolkningen er relativt ung sammenlignet med det spanske gennemsnit, og det er særligt den del af befolkningen, som har marokkansk oprindelse, der trækker aldersgennemsnittet ned.

Spansk er det officielle sprog og tales af omkring 60% af indbyggerne. Brugen af ​​marokkansk arabisk (darija) er også meget almindelig og tales af cirka 40%.

Ceutas økonomi er domineret af servicesektoren, mens landbrug og industri har en meget lille andel på grund af det begrænsede jordareal. Ceuta har en særlig skatteordning og frihavnsstatus, hvilket favoriserer handel og shoppingturisme.

Den største sektor er den offentlige administration, da en stor del af beskæftigelsen afhænger af staten. Også Ceutas havn er en af ​​de økonomiske drivkræfter takket være søtransport af passagerer og varer.

En anden vigtig rolle spiller forsvaret i kraft af den spanske hærs tilstedeværelse, som udgør 3000 arbejdspladser. Endeligt skal også nævnes turismen, da Ceuta modtager mange besøgende fra Den Iberiske Halvø og Marokko, der bliver tiltrukket af byens historiske arv, strande og shoppingmuligheder.

Transportmæssigt er der to muligheder for at komme til Ceuta fra det spanske fastland. Der er mange daglige færgeafgange mellem Ceuta og Algeciras, der ligger 28 km væk. En af de to færgeruter varetages af DFDS.

På havnen i Ceuta er der også en heliport, der har hyppig helikopterforbindelse til Malaga og Algeciras.

Et større antal migranter opholder sig permanent uden for Ceuta og forsøger på forskellig vis at komme ind. I årenes løb har der været gentagne migrantbølger. I begyndelsen af 2017 lykkedes det således for ca. 2.000 migranter at komme ind i byen, og i de seneste fem år har omkring 8.000 personer søgt at komme ind i Europa ad denne vej.

Den 30. juli 2026 oplevede byen en hidtil uset migrationsbølge. De spanske myndigheder anslår, at omkring 72.000 mennesker i løbet af et døgn forcerede afspærringerne, primært ved at svømme fra den sydlige strand Tarajal i Marokko og uden om den seks meter høje mur, der går ud i havet. Ifølge de spanske myndigheder er mindst 141 personer druknet.

Det meget store migrationspres er delvist blevet kædet sammen med, at den spanske højesteret den 8. juli 2026 fastslog, at de fast-track-afvisningsprocedurer, som Ceuta og Melilla normalt anvender, ikke skulle gælde, såfremt migranter forsøger at komme ind i byerne via søsiden. Ifølge dommen kunne straksafvisning kun anvendes, hvis man krydsede de fysiske afspærringer. Samtidig har de spanske myndigheder beskyldt menneskesmuglere for at sætte sætte kampagner i værk på sociale medier. Endelig har der været forlydender om, at de marokkanske myndigheder tilsyneladende undlod at gribe ind.

Ceuta og Melilla er fuldt med i Schengenaftalen fra 1991 og med virkning fra 1995, men hvor kontrollen i hele det øvrige Schengen-område finder sted ved de ydre grænser, bliver rejsende kontrolleret ved udrejse fra de to byer, enten til søs eller via fly. Derfor er der ingen, der kan rejse fra Ceuta eller Melilla til Spanien uden at skulle identificere sig over for det spanske rigspoliti i havnene, heliporten og lufthavnen. Denne procedure umuliggør direkte adgang til Spanien uden gyldigt pas eller DNI – et særligt spansk personligt identifikationskort.

Krisen i Ceuta påkaldte sig stor international opmærksomhed og stærke reaktioner fra en række EU-lande. Blandt andet truede den italienske regering med at udelukke Spanien fra Schengen, og det samme gjorde bl.a. statsminister Mette Frederiksen. De refererede bl.a. til det høje antal flygtninge fra borgerkrigen i Syrien, som i 2015 skabte en krise i Europa, og i stort set alle europæiske lande er indvandring et stærkt politiseret emne.

På et EU-møde den 4. august var der dog fuld opbakning til Spanien, ikke mindst fordi det så hurtigt var lykkedes at sende de fleste migranter tilbage til Marokko, og fordi Spanien lagde en 500 meter lang forhindring ud i havet, som skal sikre, at migranter ikke en anden gang kan svømme ind til Ceuta.

• Melilla
• indvandring
• indvandrere
• Schengenaftalen
• EU
• EU's flygtningepolitik
• Marokkos historie fra 1912