GoCollective, tidligere Arriva, er Danmarks største private operatør inden for kollektiv transport med over 1.800 ansatte. Selskabet har gennem en lang årrække drevet både bus- og togtrafik og har været landets næststørste togoperatør efter det statsejede DSB.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Tidligere Arriva
29. juni 2026 meddelte selskabet imidlertid By-, Land- og Transportministeriet, at det ikke er i stand til at betale forfaldne udgifter på ca. 100 mio. kr.
På grund af risiko for selskabets konkurs, som i givet fald ville indebære et fuldt stop for togdriften i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen, overtager DSB GoCollective Rails togtrafik fra 1. september 2026.
Det sker gennem en betinget aftale med GoCollective om at bringe selskabets kontrakt om togtrafik i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen til ophør fra 1. september 2026. GoCollective fortsætter driften i juli og august.
Hos DSB vil driften blive placeret i et nyt datterselskab, som får base i Silkeborg i det nuværende GoCollective Rail-hovedsæde. GoCollectives medarbejdere vil blive virksomhedsoverdraget til DSB.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.