Lucidarius, (lat. 'lysgiver'), oplysende og opbyggeligt skrift fra middelalderen. Den danske Lucidarius, som dateres til ca. 1350, og hvis anonyme forfatter muligvis har tilknytning til klosteret i Vestervig, har som hovedkilde det tyske folkelige skrift med samme titel, som udarbejdedes i slutningen af 1100-t. Navnet, dialogformen og en del af indholdet har den tyske Lucidarius fra den udbredte og hyppigt oversatte teologiske håndbog på latin Elucidarium, der sandsynligvis blev sammenskrevet af Honoré d'Autun omkring 1100. Både den tyske og den danske Lucidarius henvender sig til et ulærd publikum og formidler gennem disciplens spørgsmål og magisterens svar både teologisk viden og oplysning om jordiske forhold. Den danske Lucidarius kendes dels fra et blandingshåndskrift fra lidt efter midten af 1400-t., dels som en selvstændig bog trykt af Gotfred fra Ghemen i København 1510. Den ukendte danske bearbejder skriver en iøjnefaldende smuk og anskuelig dansk prosa. Lucidarius blev hyppigt genoptrykt som folkebog i de følgende århundreder.
Det sker
Ursula von der Leyen
EU vil forbyde adgang til sociale medier for børn under 13 år og begrænse adgangen for unge under 15. Det siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen til den årlige State of the Union-tale i EU.
Hybridkrig
Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det en del af af den russiske hybridkrig mod Europa, at en russisk fregat den 14. september affyrede signalblus mod en dansk militærhelikopter.
Valg i Sverige 13. september
Et endeligt resultat efter valget i Sverige den 13. september ventes den 19.-20. september. Indtil videre er stemmerne meget ligeligt fordelt mellem de to store politiske blokke med en svag føring til rødgrøn blok.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.