Lucidarius, (lat. 'lysgiver'), oplysende og opbyggeligt skrift fra middelalderen. Den danske Lucidarius, som dateres til ca. 1350, og hvis anonyme forfatter muligvis har tilknytning til klosteret i Vestervig, har som hovedkilde det tyske folkelige skrift med samme titel, som udarbejdedes i slutningen af 1100-t. Navnet, dialogformen og en del af indholdet har den tyske Lucidarius fra den udbredte og hyppigt oversatte teologiske håndbog på latin Elucidarium, der sandsynligvis blev sammenskrevet af Honoré d'Autun omkring 1100. Både den tyske og den danske Lucidarius henvender sig til et ulærd publikum og formidler gennem disciplens spørgsmål og magisterens svar både teologisk viden og oplysning om jordiske forhold. Den danske Lucidarius kendes dels fra et blandingshåndskrift fra lidt efter midten af 1400-t., dels som en selvstændig bog trykt af Gotfred fra Ghemen i København 1510. Den ukendte danske bearbejder skriver en iøjnefaldende smuk og anskuelig dansk prosa. Lucidarius blev hyppigt genoptrykt som folkebog i de følgende århundreder.