Rurik

På oldrussisk var Ruriks navn Rjurik, en sandsynlig gengivelse af det nordiske Hrørekr. Mystisk er det, at navnet er overordentlig sjældent i den dynastiske slægt, vi kender som Rurikiderne. Det normale er, at navnet på en fyrste gentages i barnebarnsgenerationen eller senest blandt oldebørn, hvis navngiveren lever længe. Men det sker ikke med Rurik. Dette navn ses først anvendt i et enkelt tilfælde i sidste halvdel af 1000-tallet i 8. slægtled.

Navnet på Ruriks mulige søn, Igor, er heller ikke særlig ofte anvendt, men dog mere end Rurik, da det ses anvendt i 5. slægtled. I kontrast hertil er navnet på den egentlige grundlægger af Rusriget, Oleg, blandt de mest anvendte i dynastiet, skønt Oleg ifølge Nestorkrøniken slet ikke indgår i den direkte slægtslinje. Tidligst er Oleg (død 977) søn af Svjatoslav Igorevitj. Disse forhold giver anledning til at betvivle, om Rurik overhovedet er en historisk person.

Et vidnesbyrd om, hvorvidt Rurik er en historisk person, der i samtiden har været opfattet som særlig vigtig, har vi i den kronologiske opremsning af rusfyrster, man finder som indledning i Nestorkrøniken. Inden selve krønikedelen begynder, kommer den annalistisk strukturerede fortælling med den Varægiske invitationslegende:

”… fra Fra Kristi fødsel indtil Konstantin – 318 år; fra Konstantin indtil denne Michael 3 – 542 år; fra Michaels første regeringsår indtil Oleg, rusfyrstens første år – 29 år; fra Olegs første år, efter at han sad i Kyiv, til Igor's første år – 31 år; …”

Rurik springes ganske enkelt over til fordel for de første rusfyrster, vi fra andre kilder ved er historiske personer. At Rurik skulle være far til fyrst Igor, synes således umuligt ud fra Nestorkrønikens kronologiske ramme.

Rurik er ofte på tvivlsomme grunde søgt identificeret med den danske høvding Rorik, der havde forleninger i Frisland.