alkoholproblem

Alkoholproblem er et alkoholbrug, der kan øge risikoen for en række fysiske, psykiske, sociale og økonomiske problemer. Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i Danmark, og brugen er for mange associeret med nydelse og glæde. I 2021 angav 14,6 % af den danske befolkning på 16 år eller derover, at de ikke havde drukket alkohol det seneste år. Alkoholbrug er imidlertid også en af de vigtigste årsager til tab af raske leveår i befolkningen, og det er årsag til cirka 3.000 dødsfald årligt og en betydelig sygelighed. Dermed er alkohol årsag til en række forskellige problemer og skader både for brugeren selv, de pårørende og for samfundet.

Kriterier for et alkoholproblem

Der er tale om et alkoholproblem hvis:

Alkoholforbruget er så stort, at der er en øget risiko for at udvikle alkoholskader (storforbrug).
Alkoholforbruget er så stort og langvarigt, at der allerede er udviklet en alkoholskade (skadeligt alkoholforbrug).
Alkoholforbruget er så stort og langvarigt, at den pågældende ikke kan lade være med at drikke (alkoholafhængighed).

Storforbrug

Den J-formede kurve. Sammenhængen mellem et givet alkoholforbrug og risiko for udvikling af en lang række sygdom eller tidlig død. Det gælder især sygdomme forårsaget af åreforkalkning. Kurven skal forstås sådan at der er en lavere risiko ved et lavt alkoholforbrug. Det laveste punkt afhænger af hvilken sygdom der er tale om. Personer, der slet ikke drikker, har en lidt større risiko for sygdomme, end de personer, der drikker en lille smule.

Den J-formede kurve

Af Lex/Created with BioRender.com.

Licens: Begrænset anvendelse

Storforbrug er defineret som et forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som er maksimalt 10 genstande pr. uge og maksimalt fire genstande på samme dag. Disse genstandsgrænser er fastlagt ud fra den videnskabelige viden om sammenhængen mellem alkoholvaner og risikoen for at dø for tidligt og udvikle sygdom.

Der er en J-formet sammenhæng mellem alkoholforbrug og risiko for at dø og for en lang række sygdomme. Det betyder, at de personer, der slet ikke drikker, har en lidt større risiko for sygdomme, end de personer, der drikker en lille smule. De fleste af dem, der dør af en alkoholskade, har drukket betydeligt over genstandsgrænsen, men der er store individuelle forskelle i ens risiko.

De faktorer, der betyder noget for risikoen for at udvikle alkoholskader er dårligt belyst, men drikkemønsteret betyder noget forstået sådan, at det fx er værre at samle alle genstande på én enkelt eller få dage fremfor at drikke lidt hver dag. Derudover har kvinder, der drikker væsentligt over genstandsgrænserne en større risiko for at udvikle alkoholskader i forhold til mænd, der drikker over genstandsgrænsen. Risikoen er dog ikke højere for kvinder ved et forbrug omkring genstandsgrænsen.

Alkohol er ifølge den seneste sygdomsbyrderapport årsag til cirka 3.000 dødsfald årligt. Død af en alkoholskade indtræder i gennemsnit 20-25 år tidligere, end hvis den pågældende ikke havde en alkoholrelateret sygdom. Danskernes alkoholvaner er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på henholdsvis 11 måneder for mænd og fem måneder for kvinder.

Der er lav risiko for sygdom ved et lavt alkoholforbrug, mens et forbrug af alkohol, der er højere end genstandsgrænsen er associeret med mere end 200 forskellige medicinske tilstande. Det er sygdomme i alle organsystemer. Danskernes alkoholvaner fører til et betydeligt antal indlæggelser, ambulante besøg på hospitaler og hos praktiserende læger og hertil kommer alkoholrelaterede færdselsulykker og detentionsanbringelser.

Kriterier for storforbrug

Storforbrug er ikke defineret i den internationale sygdomsklassifikation ICD-10, men det er defineret som et forbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens rådgivning om alkoholforbrug, herunder genstandsgrænser.

Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet.
For personer, der drikker alkohol anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne på 18 år og derover højst drikker 10 genstande om ugen og højst drikker fire genstande på samme dag.
Unge i alderen 18-25 år skal være særligt opmærksomme på ikke at overskride anbefalingerne.
Sundhedsstyrelsen fraråder børn og unge under 18 år at drikke alkohol.
Ud fra et forsigtighedsprincip er Sundhedsstyrelsens udmelding, at gravide og kvinder, der forsøger at blive gravide, frarådes at drikke alkohol. Ammende kvinder anbefales at udvise forsigtighed ved alkoholindtag.

Forekomst af storforbrug

15,7 % af voksne (16 år og derover) drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 10 genstande pr. uge, herunder 23,0 % af mænd og 8,8 % af kvinder. Det er tal fra Sundhedsprofilundersøgelserne fra 2021 og andelen er faldet fra 24,6 % i 2010.

Skadeligt alkoholforbrug

Et skadeligt alkoholforbrug er tegn på, at der allerede er udviklet en alkoholskade, og typisk er det forårsaget af et langvarigt stort alkoholforbrug. En tommelfingeregel siger, at der skal et gennemsnitligt forbrug på 10 genstande eller mere om dagen i 10 år eller mere for at udvikle skrumpelever. Der er imidlertid tale om meget store individuelle forskelle på følsomheden over for alkohol. Det kortest beskrevne forløb fra første alkoholindtagelse til fuldt udviklet skrumpelever er tre måneder.

Kriterier for skadeligt alkoholforbrug

Skadeligt forbrug er defineret i den internationale sygdomsklassifikation ICD-10. Der er tale om et skadeligt alkoholforbrug hvis:

Alkoholforbruget har medført fysisk eller psykisk skade, herunder skadet dømmekraft og adfærd.
Skaden skal være åbenlys.
Den påviste skade skal have varet mindst en måned eller gentagne gange inden for et år.
Personen ikke opfylder kriterierne for alkoholafhængighed.

Forekomst af skadeligt alkoholforbrug

Der er ikke foretaget danske undersøgelser af forekomsten af skadeligt forbrug, fordi der ikke er lavet undersøgelser af, hvor mange der opfylder diagnostiske kriterier for skadeligt forbrug. På baggrund af data fra de Nationale Sundhedsprofiler er det estimeret, at antallet af personer med tegn på moderate alkoholproblemer, defineret ud fra scoren på en screeningsmetode (CAGE-C), er steget fra 394.328 i 2010 til 401.682 i 2021. Det skyldes mest, at befolkningen er vokset i perioden.

Alkoholafhængighed

Alkoholafhængighed er udtryk for at forbruget har været så stort og langvarigt, at den pågældende ikke længere kan lade være med at drikke. Afhængighed er en neurobiologisk tilstand med tilbagefald, hvor brugen af alkohol får en større og større prioritet i den pågældendes liv. Centrale symptomer er en overvældende trang til at indtage alkohol, manglende evne til at stoppe forbruget og udvikling af abstinenser ved ophør.

Alkoholafhængighed udvikler sig gradvist med ændring af drikkemønstret og adfærd, som i større og større grad fokuseres mod alkoholindtagelsen, som går ud over arbejde, venner og familie og indebærer økonomiske problemer. På trods af alle disse problemer fortsætter alkoholforbruget også, selvom der er udviklet fysiske helbredsproblemer.

Kriterier for alkoholafhængighed

Afhængighed er defineret i den internationale sygdomsklassifikation ICD-10. Der er tale om alkoholafhængighed, hvis der er mindst tre af følgende seks symptomer sammenhængende i mindst én måned eller gentagne gange inden for de seneste 12 måneder:

Et stærkt ønske om eller følelse af trang til at indtage alkohol (craving).
Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen af alkohol (kontroltab).
Udvikling af abstinenssymptomer, når alkoholindtagelsen stopper eller nedsættes, fx tremor, sved og uro eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå abstinenssymptomer (abstinenser).
Toleransudvikling, hvilket vil sige, at man kræver indtagelse af større og større mængder alkohol for at opnå den samme effekt (tolerans).
Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug. Dette indebærer tiltagende ligegyldighed over for andre glæder og interesser på grund af indtagelse af alkohol, og et øget forbrug af tid på indtagelse af alkohol og til at komme sig over alkoholens virkning, hvilket medfører nedsat social funktion pga. alkoholindtagelse.
Fortsat brug mod bedre viden, hvilket vil sige fortsættelse med brug af alkohol på trods af viden om klare, skadelige konsekvenser af alkoholindtagelse.

Forekomst af alkoholafhængighed

Der er ingen danske undersøgelser af forekomsten af alkoholafhængighed i Danmark, fordi der ikke er lavet undersøgelser af, hvor mange der opfylder diagnostiske kriterier for afhængighed. Sundhedsprofilerne har anvendt en anden definition af forekomsten af alkoholproblemer i form af positiv besvarelse af spørgeskema, der tyder på alkoholproblemer (CAGE-C). For gruppen med tegn på svære alkoholproblemer (CAGE-C score på 5 eller derover) er tallet faldet fra 71.552 i 2010 til 67.093 i 2021 på trods af befolkningstilvæksten.

Gavnlige effekter af alkohol

Det har været meget omdiskuteret, om der er en gavnlig effekt af et lille alkoholforbrug. De senere års forskning har dokumenteret, at de personer der drikker lidt eller moderat lever længst, og at to til tre genstande om dagen – i nogle studier mere – medfører en reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Det skal dog holdes op imod en øget risiko for en lang række andre sygdomme.

Læs mere i Lex

Eksterne Links

Skrevet af:

Ulrik Becker (Syddansk Universitet)

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

I samarbejde med:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

5. november 2024, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Becker, Ulrik: alkoholproblem i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/alkoholproblem

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Alkohol - forbrug, skader og behandling

Ulrik Becker

Professor emeritus, dr.med., Syddansk Universitet