Image
Protuberans fotograferet af NASA/ESA satellitten SOHO den 27. juli 1999. Plasmaet i protuberansen følger magnetfeltlinierne. Hvis magnetfeltet bryder op kan det udløse en solfakkel eller et koronamasseudbrud.
Image
En stor rød protuberans stikker op fra Solen kromosfære under den totale solformørkelse den 2. juli 2019. Optaget fra ESOs observatorium på La Silla i Chile.
Af .
Licens: CC BY 4.0
Image
Sort-hvid gengivelse af Solen optaget i rødt H-alfa-lys. Man ser adskillige mørke filamenter, samt to protuberanser. I det indrammede felt ses det samme udbrud både som filament og protuberans.
Af /Mauna Loa Solar Observatory.

Protuberanser er udbrud af relativt kølig, ioniseret gas, som driver fra Solens overflade ud i dens kromosfære, og som ses ved Solens rand. De dannes med hjælp fra magnetiske feltlinjer, som kan holde koncentrationer af varm solplasma svævende over overfladen.

Faktaboks

Etymologi

af latin protuberare, der betyder 'vælde frem'. Sammensat af pro- og en afledning af tuber, 'svulst, knude'. Den engelske betegnelse er (solar) prominence (”fremspring”).

Protuberanser, som ses mod selve solskiven, kaldes filamenter. Her fremtræder de mørke, fordi deres temperatur er lavere end deres omgivelsers. Protuberanser/filamenter dannes i løbet af et døgn, og deres varighed er fra nogle uger til måneder.

Protuberanser strækker sig typisk over nogle tusinde kilometer. Den største observerede anslås at have haft en længde på 800.000 km. Omkring 70 % af protuberanserne giver anledning til en koronal masseudslyngning, som giver bidrag til solvinden.

Den nøjagtige mekaniske for dannelsen af protuberanser kendes endnu ikke.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig