samleje

Et samleje omfatter sædvanligvis gensidig stimulation af penis og/eller klitoris, men hvor man tidligere opfattede penetrativ heteroseksuel kontakt (dvs. penis i skede) som den moralsk acceptable norm, skelner man i dag mellem flere forskellige samlejetyper:

• vaginalsex (som involverer skeden)
• oralsex (som involverer munden)
• analsex (som involverer endetarmsåbningen) og
• håndsex (som alene involverer kontakt mellem hånd og partners kønsorgan)
• ikke-genitale former for sex (fx tantrisk sex), hvor opmærksomheden er rettet mod samlejets spirituelle aspekter mere end på stimulation af kønsorganerne og orgasme.

Samlejet har i århundrede været tæt reguleret, både moralsk og juridisk. Også i Danmark har den legale lavalder for seksuelt samvær ændret sig over tid, og der har været højere lavalder for homo- end for heteroseksuelt samleje. Såkaldt omgængelse mod naturen (i praksis: oral- og analsex) var kriminaliseret frem til straffelovereformen i 1930. Straffeloven benytter fortsat termen samleje i forbindelse med seksuelle grænseoverskridelser og overgreb.

De toneangivende amerikanske sexologer William H. Masters og Virginia E. Johnson foretog fra 1960'erne en systematisk undersøgelse af det heteroseksuelle samlejes fysiologi, baseret på titusindvis af observationer i deres laboratorium.

De opdelte på dette grundlag samlejeforløbet i fire faser, som fortsat benyttes i den kliniske sexologi:

1. ophidselsesfasen (fyldning af kønsorganer med blod, erektion)
2. plateaufasen (en kortere eller længere periode med stigende nydelse)
3. orgasmen (det seksuelle klimaks, udløsning)
4. afslapningsfasen (tilbagevenden til udgangspunktet).

I praksis er der naturligvis tale om et kontinuerligt forløb med gradvise overgange og betragtelige individuelle variationer. Afslapningsfasen omtales undertiden som refraktærfasen (det tidsrum, der skal passere efter en orgasme, før et nyt samleje kan finde sted). Rent fysiologisk er refraktærfasen stort set kun relevant for mænd, og dens længde tiltager kraftigt med alderen.

I dag medregner man desuden en lystfase, som omfatter den subjektive oplevelse af seksuel pirring og motivation (liderlighed), der gør et samleje muligt.

I hver af de fem samlejefaser kan der opstå specifikke seksuelle dysfunktioner, fx rejsningsproblemer (i ophidselsesfasen) eller udeblivende orgasme (i orgasmefasen).

Aldersmedianen for første samleje (den seksuelle eller coitale debut) har siden 1970'erne ligget stabilt omkring 16-17 år, og statistisk set debuterer piger en smule tidligere end drenge. En række omstændigheder er vist at have betydning for samlejedebutalderen, fx den socioøkonomiske baggrund, kultur og etnicitet og brugen af rusmidler. Sidstnævnte er desuden en vigtig årsag til såkaldt usikker sex, hvor samlejet foregår uden brug af prævention og med risiko for sexsygdomme eller uønsket graviditet.

• sex
• afbrudt samleje
• kønsorganer
• prævention
• seksuel dysfunktion
• seksualitet
• seksuel lavalder
• seksuelt samtykke