Uppsala er en gammel kulturby med ærkebispesæde og Nordens ældste universitet 65 km nord for Stockholm. Den har 167.000 indbyggere (2020) og er Sveriges fjerdestørste by.
Adam af Bremen nævner ca. 1075 Ubsola, et førkristent tempel for svenskerne. En lokalitet af samme navn ved Fyrisån blev i 1164 ærkebispesæde for den nydannede svenske kirkeprovins. Funktionen blev i 1270’erne flyttet nogle kilometer ned ad åen til Östra Aros, en dengang ca. 100 år gammel bosættelse ved åmundingen, som overtog navnet Uppsala. Det oprindelige sted blev sidenhen kaldt Gamla Uppsala (se Gammel Uppsala høje). Den østlige rest af den forhenværende domkirke tjente nu som sognekirke for landsbyen Gamla Uppsala.
Fra hedensk tid og til langt ind i 1800-tallet afholdtes, som et bindeled mellem Norrland og Svealand, Sveriges største marked, Distinget, hvor der i begyndelsen især blev handlet med skind.
Byen opstod som handelsby på østsiden af Fyrisån; åens vestbred blev efterhånden domineret af domkirken, universitetet og slottet. Byens centrale dele, hvis rudeformede gadenet er resultatet af en plan fra 1643, har ændret karakter i 1960’erne og 1970’erne, idet den gamle bebyggelse med undtagelse af huse i Övre Slottsgatan og Svartbäcksgatan blev revet ned og erstattet af højere bebyggelse.
Som ærkebispesæde og senere på grund af universitet, domkirke og slot blev Uppsala en af Sveriges vigtigste byer, og Gustav 1. Vasa gjorde domkirken til grav- og kroningskirke.
Den senere Karl 9. sammenkaldte et kirkemøde i 1593, kendt som Uppsala möte, for at skabe religiøs enhed i Sverige efter Johan 3.s tilnærmelser til katolicismen. På mødet afvistes både katolicisme og calvinisme, og den svenske kirke blev luthersk ved at antage Den Augsburgske Bekendelse. Et andet resultat af mødet var genåbningen af Uppsala Universitet i 1595.
Uppsala universitet var blev grundlagt i 1477, men ophørte af fungere efter reformationen. Det blev genåbnet i 1595 som et resultat af Uppsala möte. I dag strækker universitetet sig i et 5 km langt, sammenhængende bælte af institutioner fra domkirken til Ultuna (Sveriges lantbruksuniversitet). Akademikvarnen (universitetsmøllen) ved åen neden for domkirken rummer Upplands-museet. Nær ved stedet, hvor ærkebispesædet lå i middelalderen, opførtes Gustavianum i 1620’erne som universitetsbygning; det rummer bl.a. Olof Rudbeck d.æ.s anatomiske teater (auditorium) fra 1663. Bygningen er en af de få, der blev skånet under en brand i 1702.
Omkring domkirken står flere bygninger fra 1700-tallet af arkitekten Carl Hårleman, syd for kirken ligger Helga Trefaldighets kyrka fra 1300- og 1400-tallet. Carolina Rediviva (1841) rummer universitetsbiblioteket.
Slottet, der ligger højt over den øvrige by, blev påbegyndt af Gustav Vasa i 1549 som fæstning; efter bybranden i 1702 genopførtes det fra 1744, anvendtes til landshøvdingeresidens og rummer nu bl.a. universitetets kunstsamlinger og Upplands konstmuseum. Vest for slottet findes Botaniska trädgården, anlagt som slotspark i 1660'erne; den blev i 1787 skænket til universitetet, der her lod institutionsbygningen Linnéanum (Botanicum) opføre af L.J. Desprez. I Svartbäcksgatan findes Carl von Linnés hjem (nu museum) i Linnéträdgården.
I 1800-tallet gjorde befolkningstilvæksten Uppsala til en vigtig industriby. Byen var for en tid kendt som Cykelsala, især på grund af Nymans cykelfabrik, der i 1940'erne var Nordens største. Nu dominerer lægemiddelindustrien, levnedsmiddelindustrien og grafisk industri samt private forskningsvirksomheder inden for lægemiddel- og datalogibrancherne; byens bioteknologiske virksomheder er i vækst, selv om storkoncernen Pharmacia ikke findes mere.
Nordens ældste universitet, Uppsala Universitet, blev grundlagt i 1477, men blev stort set lukket efter reformationen. Kirkemødet i Uppsala besluttede i 1593 at genoprette det, og siden den tid har universitetet sat sit præg på byens udvikling.
I 1848 åbnede et statsligt landbrugsinstitut i Ultuna syd for byen. Det blev til en landbrugshøjskole i 1932 og til en del af et landbrugsuniversitet i 1977. Sveriges lantbruksuniversitet samler afdelinger i ca. 30 forskellige byer over hele Sverige, men centralen ligger i Uppsala.
Siden grundlæggelsen har byen været delt i to dele, handelsbyen øst for floden og domkirkebyen, senere universitetsbyen vest for floden. Da fabrikker blev anlagt under industrialiseringen og deres arbejdere måtte bo et sted, skete det øst for floden, mens de pænere boligkvarterer (bl.a. havebyen Kåbo) udviklede sig vest for floden. Siden 2. Verdenskrig er forskellene delvis blevet udvisket, men de allerfleste universitetsbygninger ligger fortsat vest for floden. Man taler i Uppsala om at bo på ”rätt sidan” (universitetssiden) og ”fel sidan”.
Gunnar Leche (1891-1954), der var stadsarkitekt i Uppsala fra 1920 til 1954, havde en enorm indflydelse på byens udviklingen. Han stod ikke blot for byplanlægningen, men tegnede også mange markante offentlige og private bygninger.
I stadsdelen Polacksbacken ligger Uppsala Science Park i et gammelt kaserneområde. Her samarbejder universiteter, forskningsinstitutter, myndigheder (Läkemedelsverket, Livsmedelsverket) og firmaer, frem for alt indenfor life sciences.
Blandt byens markante nye bygninger er koncert- og kongreshuset Uppsala Konsert & Kongress, opført 2005–2007 ved Henning Larsen Arkitekter. Bygningen i sig selv er smuk indefra, men er blevet kritiseret for sin størrelse, der ikke tager hensyn til omgivelserne og udkonkurrerer domkirken og slottet i Uppsalas skyline.
A.P. Møller – Mærsk har torsdag offentliggjort et kvartalsregnskab, hvor overskuddet er fordoblet. Det sker i en tid med stor uro på det globale fragtmarked. Mærsk er et af verdens allerstørste rederi- og logistikselskaber.
Fidel Castro gennemførte som guerillaleder den cubanske revolution i årene 1953-1959. Efter revolutionen fungerede han som landets politiske leder i et halvt århundrede. Den 13. august markerer 100-året for hans fødsel.
Solformørkelsen onsdag var den kraftigste i Danmark indtil 2048 – og den kraftigste siden 2015, hvor formørkelsen også var 80-85 %.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.