Chromit, (af grundstofnavnet chrom og -it), chromjernsten, sort mineral med metalglans. Det har hårdheden 5-51/2, massefylden 4,5-4,8 g/cm3, og det krystalliserer kubisk. Mineralets ideelle sammensætning er FeCr2O4, men i flere naturlige chromitmineraler er jern delvis erstattet af magnesium og chrom af aluminium. Chromit udskilles meget tidligt ved krystallisation af basaltiske magmaer og kan i lagdelte intrusioner danne metertykke lag. Mineralet findes også koncentreret i bjergarten peridotit, der stammer fra Jordens kappe. Stort set alt chrom udvindes fra disse to typer af forekomster. Ikke-rentable chromitforekomster kendes fra Fiskenæsset (Qeqertarsuatsiaat) i Vestgrønland.
Det sker
Pride
Pride er en fejring af kærlighed blandt LGBT+-personer og en markering af deres liv, vilkår og rettigheder. Den 15. august er 30-års-jubilæet for Pride-paraden i København.
Taleban
Den 15. august er det 5 år siden, at Taleban generobrede Kabul og erklærede Afghanistan for et islamisk emirat.
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Den 16. august er det sidste chance for at se billedkunstner Ron Muecks kæmpeskulptur Boy på ARoS Aarhus Kunstmuseum, inden det ikoniske kunstværk bliver udlånt frem til foråret 2027.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.