Qeqertarsuaq er en ø i Qeqertarsuup Tunua (tidligere kaldet Disko Bugt) ud for Vestgrønlands kyst. Med et areal på 8620 km2 er Qeqertarsuaq størst blandt øerne omkring Grønland; den er lidt større end Sjælland.
Qeqertarsuaq
Set fra Qeqertarsuup Tunua fremstår øen med stejle fjelde, karakteristisk lagdelt med skiftende mørke og lyse bånd og med brede nedbrydningskegler foran. Den er geologisk opbygget af en over 3 km tyk lagserie af sedimentære og vulkanske bjergarter afsat fra begyndelsen af Sen Kridt til Tidlig Tertiær. En grundfjeldsryg strækker sig nord-syd tværs gennem øen under de tertiære basaltafsætninger, der er berømte pga. deres indhold af grafit og op til 10 t store blokke af tellurisk jern.
En sjettedel af øen er gletsjerdækket, og der er kun to bosættelser, begge på sydkysten. Qeqertarsuaq er hovedby for øen (med samme grønlandske navn), den lille bygd Kangerluk ligger ved Disko Fjord nord herfor.
Qeqertarsuaq har mindre kulfelter, som blev brudt ved Qullissat på nordøstkysten i den daværende Vaigat Kommune. Minen blev nedlagt i 1972 pga. manglende rentabilitet; byen, der havde ca. 1200 indbyggere blev fraflyttet, og kommunen afviklet.
I området omkring byen Qeqertarsuaq ligger to videnskabelige stationer. Arktisk Station driver botanisk og naturgeografisk forskning, Geofysisk Observatorium måler jordmagnetisme og jordskælvsbølger.
Qeqertarsuaq omtales i de islandske annaler fra 1200-tallet som Bjarney (Bjørneø); det berettes, at det tog 12 dage at ro rundt om øen. I 1600-1700-tallet var øen et af støttepunkterne for den hollandske hvalfangst. Kulforekomsterne opdagedes i 1722 og udnyttedes i flere perioder. Byen Godhavn (nuværende Qeqertarsuaq) blev anlagt i 1773 for at tage konkurrencen op med hollænderne.
Den 3. november går amerikanerne til valg. Midtvejsvalget afgør Kongressens sammensætning i årene 2027 og 2028.
Det grønlandske parlament, Inatsisartut, stemmer den 3. november om aftalen mellem Grønland, Danmark og USA, der tidligere på året blev underskrevet af landenes regeringschefer. Aftalen skal også til afstemning i Folketinget.
Den 3. november har Mette Frederiksen (S) spørgetime i Folketinget. Spørgetime er statsministerens udgave af den såkaldte spørgetid, der en parlamentarisk kontrolfunktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.