Mathilde Fibiger skrev debutromanen Clara Raphael. Tolv Breve samtidig med, at hun var ansat som guvernante på Lolland. Hun sendte manuskriptet til den dengang toneangivende kritiker Johan Ludvig Heiberg, som var meget begejstret. Clara Raphael blev efterfølgende udgivet anonymt på C.A. Reitzels Forlag og med forord af Heiberg. Hun skriver med en usædvanlig klarhed, begrundelse og integritet, ikke mindst hendes alder taget i betragtning.
Romanen Clara Raphael. Tolv Breve består af breve fra Clara Raphael, der er ansat som guvernante i provinsen, til hendes veninde Mathilde, skrevet i perioden november 1848 til juli 1849. Hovedpersonen Clara er en selvstændig, belæst, intelligent og observant ung kvinde. Hendes idealisme er udtalt.
Hun bekender sig til »Damernes Emancipation«, men også til nationalkonservativ idealisme og politisk til et demokratisk system. Som en udtalt ungdomsroman er hun optaget af disse stejle krav, som ikke møder andet end foragt i det småborgerlige lollandske lokalsamfund, hun er omgivet af. Hun skriver blandt andet til sin veninde:
For første Gang i mit Liv føler jeg Sorg over at jeg ingen Mand er ... Er det med Rette at de halve Mennesker ere udelukkede fra al aandelig Beskjæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af et ringere Stof end Mændene.
Henimod slutningen forelsker Clara Raphael og en ung baron sig i hinanden, men for ikke at skulle gå på kompromis med den emancipatoriske idé, indvilger han i at indgå i et platonisk ægteskab. Således kan de leve med hinanden uden at stifte familie – og derved begrænse hendes emancipation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.