Bagning. Mosaikfragment fra 200-tallet, der viser brødbagning. Mosaikken findes på Musée des antiquités nationales i den parisiske forstad St. Germain-en-Laye.
Bagekulturen er gammel. Ved udgravning af egyptiske kongegrave er fundet syrnede (gærhævede) brød, der er bagt for ca. 4500 år siden. De første brød var imidlertid ikke hævede fladbrød, bagt på flade sten og varmet i gløderne. Bikubeformede ovne (tandori-ovne) har været kendt i Mellemøsten de sidste 7000 år. De opvarmes med bål i bunden af cylinderen, og flade dejstykker klaskes op på ovnens inderside. En tilsvarende ovn fra omkring Kristi fødsel er fundet i Ginnerup i Thy. På Balkan har man siden oldtiden brugt en bageklokke til bagning af brød; en ca. 25 cm høj lerklokke sættes oven på en tyk lerbund, hvorpå brødet lægges. Lerbunden med brødet sættes i gløderne og dækkes af den allerede opvarmede klokke.
Flade brød blev tidligere bagt over åbent ildsted på plader eller pander med et bøjleformet håndtag til ophængning i en krog over ilden. Skotske havrekager, oatcakes, og svenske tunnbröd er eksempler brødtyper; der stadigvæk bages i hjemmene, men nu også industrielt. I Danmark er vafler, klejner, æbleskiver, pandekager og de sønderjyske "Gode Råd" eksempler på bagværk fra det åbne ildsted. Gode Råd-jern havde lange skafter, så man kunne bage i god afstand fra ilden. Tærter og postejer blev bagt i ler- eller metalforme med et låg med kant, så der kunne lægges gløder på låget til ovenvarme.
På landet i visse egne af Danmark blev der fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet bagt i en "bagerovn", hvor ovnen blev opvarmet af et bål. Det var almindeligvis en stor kuppelformet ovn, bygget op af klinet ler eller teglsten. Et bål antændtes, og når det var brændt ned, blev gløderne fejet ud med våd halm, klude eller bunker af bynke, hvorefter der blev bagt i strålevarmen fra lerkappen. Her blev bagt rugbrød ca. en gang om måneden – oftere om sommeren, hvor der var flere arbejdere, der skulle mættes. Ved højtider og festlige lejligheder som årets mange gilder, blev der bagt sigtebrød af sigtet rugmel, hvilket blev kaldt kage.
Efter brødbagningen blev restvarmen udnyttet til bagning af mindre bagværk som "krims" og "knæpkager", der ikke krævede så meget varme. Ved juletid bagtes pebernødder. Til bagedagens middag bagte man en kage i dejfadet, fx på Fyn prossekage, der stadig hører juletraditionerne til. Søsterkage, der er bagt af en fin, fed gærdej med frugtfyld, har også aner langt tilbage; europæiske "slægtninge" er Gugelhupf, der bages i fx Østrig og Alsace (Kugelhopf).
Det blev en stor arbejdslettelse i hjemmet, da brændekomfuret med indbygget bageovn langsom blev udbredt fra ca. 1830, og det gav langt større variationsmuligheder i bagningen. I 1800-tallet udkom adskillige kogebøger for såvel små som store husholdninger med Madam Mangors som de mest kendte; alle med opskrifter på kager bagt af de dejtyper, vi kender i dag. I løbet af 1900-tallet har de fleste hjem fået termostatstyrede gas- eller elkomfurer, der har gjort bageprocessen nemmere at kontrollere. Sidst er varmluftovne introduceret.
I dag offentliggør det amerikanske beskæftigelsesministerium månedens kongetal. Rapporten er en af de vigtigste og mest omfattende afrapporteringer af økonomiske data fra USA.
Alchemist på Refshaleøen i København er kåret til verdens tredjebedste restaurant.
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.