På landet i visse egne af Danmark blev der fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet bagt i en "bagerovn", hvor ovnen blev opvarmet af et bål. Det var almindeligvis en stor kuppelformet ovn, bygget op af klinet ler eller teglsten. Et bål antændtes, og når det var brændt ned, blev gløderne fejet ud med våd halm, klude eller bunker af bynke, hvorefter der blev bagt i strålevarmen fra lerkappen. Her blev bagt rugbrød ca. en gang om måneden – oftere om sommeren, hvor der var flere arbejdere, der skulle mættes. Ved højtider og festlige lejligheder som årets mange gilder, blev der bagt sigtebrød af sigtet rugmel, hvilket blev kaldt kage.
Efter brødbagningen blev restvarmen udnyttet til bagning af mindre bagværk som "krims" og "knæpkager", der ikke krævede så meget varme. Ved juletid bagtes pebernødder. Til bagedagens middag bagte man en kage i dejfadet, fx på Fyn prossekage, der stadig hører juletraditionerne til. Søsterkage, der er bagt af en fin, fed gærdej med frugtfyld, har også aner langt tilbage; europæiske "slægtninge" er Gugelhupf, der bages i fx Østrig og Alsace (Kugelhopf).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.