lyn

Når den elektriske feltstyrke mellem de forskellige ladninger (enten mellem to skyer eller mellem sky og jord) kommer op på et par millioner volt pr. meter, begynder en serie forudladninger. Udladningerne ioniserer trin for trin en lynkanal, hvorigennem lynet med flere hovedudladninger på op imod 100.000 A herefter udligner spændingsforskellen. Udladningerne sker på brøkdele af et sekund og opvarmer lynkanalen til ca. 30.000 °C; den tilhørende voldsomme trykbølge høres som et tordenbrag.

De fleste lyn er linje- eller siksakformede og går mellem skyer. Lynnedslag på jorden forekommer i to varianter: De fleste er negative lyn, der udgår fra skyens negative del og slår ned på jorden, mens ca. 5 % er positive lyn, der udgår fra master eller bygninger og "slår op" i skyen. Positive lyn er kendt for at være de største skadevoldere.

Afstanden fra en iagttager til en lynudladning kan bestemmes ved at registrere tidsforskellen mellem lynglimtet og det tilhørende tordenbrag. Lynet ses i praksis øjeblikkeligt, da lyset bevæger sig med 300.000 km/s. Lyden bevæger sig derimod kun med ca. 340m/s, og derfor høres tordenlyden senere, end man ser lysglimtet. Det betyder, at tordenen høres med ca. 3 sekunders forsinkelse pr. kilometers afstand til iagttageren.

Tordenen høres sædvanligvis som et langstrakt bulder, eftersom lynet kan være nogle kilometer langt, så lyden fra den fjerneste del af lynet kommer nogle sekunder senere end den nærmeste del.

• kuglelyn
• tordenvejr