Permutationsfuga, en som regel vokal fuga, der dels er karakteriseret ved, at den ikke indeholder frie mellemspil som normalt i instrumentale fugaer, dels ved at den omfatter et antal kontrapunktiske stemmer og modstemmer, der skiftevis i dux- og comesform fremføres i samlet forlængelse af hinanden efter den første eksposition. Variationer inden for dette strenge mønster opstår fx ved, at enkelte stemmer tier eller fremfører nyt stof uafhængigt af de faste kontrapunktiske stemmer; desuden kan de første fugaekspositioner fremføres af solister, der senere i satsen afløses af det samlede kor. Begrebet permutationsfuga er hovedsagelig knyttet til J.S. Bachs vokale kirkemusik, hvor det navnlig optræder i de tidlige kantater som fx Himmelskönig, sei willkommen (BWV 182) fra 1714.
Det sker
Olivia Holm-Møller
Den danske maler Olivia Holm-Møller er særligt kendt for sine farverige, ekspressive og figurative malerier. Læs her om hendes kunst og hendes liv.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Berlinmuren
Berlinmuren adskilte Østberlin fra Vestberlin i årene 1961-1989. Den 9. november er det 37 år siden, muren faldt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.