Spedition, (af ital. spedizione 'forsendelse', af lat. expeditio 'krigstog, ekspedition', genitiv expeditionis), erhvervsmæssig formidling af transporter. Speditøren formidler i eget navn transporter for vareejeren og forhandler herunder med fragtfirmaer, oplagringsfirmaer m.m. Ofte vil speditøren dog selv gennemføre en del af de opgaver, som er forbundet med transporten. Han kan således påtage sig oplagringen af varen, forhandle med toldvæsenet, lægge penge ud etc., ligesom han i mange situationer selv vil gennemføre selve transporten. Ikke helt sjældent er speditøren et vognmandsfirma. Speditøren kan altså ofte ud over selve speditionsopgaven (formidlingsopgaven) i en og samme fragtaftale optræde både som fuldmægtig, kommissionær, bud og fragtfører, hvilket kan komplicere de juridiske ansvarsforhold.
Det sker
Kongetal
I dag offentliggør det amerikanske beskæftigelsesministerium månedens kongetal. Rapporten er en af de vigtigste og mest omfattende afrapporteringer af økonomiske data fra USA.
Restaurant Alchemist
Alchemist på Refshaleøen i København er kåret til verdens tredjebedste restaurant.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.