Tomat er en plante i natskyggefamilien, der stammer fra de vestlige kystsletter fra Ecuador til Nordchile. Det er en varme-, nærings- og vandkrævende, en- eller flerårig, opstigende til klatrende, håret urt med spredte blade. Den oftest 0,5-2 m lange stængel er opret, grenet eller ugrenet og bærer gule, 1-2 cm store, helkronede, stjerneformede blomster samlet i hængende klaser. Frugten er et saftigt, to- eller flerrummet, oftest kuglerundt bær med kødede frugtvægge og frøstole, som oftest rødt eller gult ved modenhed; smagen er aromatisk, let syrlig. Tomat dyrkes i talrige varianter, fx små, krydrede cherrytomater og store, kødfulde, frøfattige bøftomater.
Det sker
Kongetal
I dag offentliggør det amerikanske beskæftigelsesministerium månedens kongetal. Rapporten er en af de vigtigste og mest omfattende afrapporteringer af økonomiske data fra USA.
Restaurant Alchemist
Alchemist på Refshaleøen i København er kåret til verdens tredjebedste restaurant.
Mortensaften
Til mortensaften spiser mange and eller gås. Historien om, hvorfor vi spiser mortensgås, blev første gang trykt på dansk i 1616.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.