Topas, (af gr. topazos), farveløst, gult, brunt, blåt, rosa, rødt eller grønt, gennemsigtigt mineral med glasglans. Massefylden er 3,5 g/cm3, og hårdheden 8. Mineralet krystalliserer orthorombisk og har formlen Al2(F2SiO4). Topas findes i gange i granit, hvor det er udfældet af fluorholdige gasser sammen med bl.a. lithiumglimmer, wolframit, apatit og molybdenit (molybdænglans). Pga. hårdheden og mineralets høje lysbrydningsindeks bruges topas som smykkesten, hvis høje værdi er årsagen til, at andre brune sten ofte forhandles med tilnavnet topas: madeiratopas, guldtopas eller kvartstopas. Farveløs topas bliver ofte bestrålet for at opnå den eftertragtede blå farve, men farven falmer ofte med tiden. Store forekomster af topas findes i minen Mursinka i Uralbjergene, i den brasilianske delstat Minas Gerais og i Pikes Peak i Colorado. På Grønland er en mat, hvid topas beskrevet fra kryolitten ved Ivittuut (Ivigtut).
Det sker
Midtvejsvalg i USA 2026
Den 3. november går amerikanerne til valg. Midtvejsvalget afgør Kongressens sammensætning i årene 2027 og 2028.
Aftale mellem Grønland, Danmark og USA (2026)
Det grønlandske parlament, Inatsisartut, stemmer den 3. november om aftalen mellem Grønland, Danmark og USA, der tidligere på året blev underskrevet af landenes regeringschefer. Aftalen skal også til afstemning i Folketinget.
Spørgetime
Den 3. november har Mette Frederiksen (S) spørgetime i Folketinget. Spørgetime er statsministerens udgave af den såkaldte spørgetid, der en parlamentarisk kontrolfunktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.