Cookie, (eng., egl. 'småkage', måske efter et computerprogram Cookie Monster opfundet ved MIT omkring 1970), lille fil eller del af fil, som et website placerer på harddisken på en brugers computer. I filen lagres informationer om brugeren, fx registrering, og hvilke dele af sitet der er blevet set. Næste gang brugeren besøger sitet, hentes informationerne fra cookien, og visninger tilpasses herefter. Tilpasningerne kan være til brugerens umiddelbare fordel, fx ved at vise den del af sitet, man sidst besøgte, men kan også udnyttes til fx at målrette reklamer efter den profil, sitet efterhånden har opbygget om brugeren. Cookier kan ikke registrere personlige oplysninger som fx navn og adresse, men kun den adfærd, man udviser på nettet. Cookier kan slettes af brugeren, ligesom man i sin browser kan vælge ikke at ville acceptere at modtage dem.
Det sker
Irans militær
Irans militær er Golf-regionens største. Militæret afspejler præstestyrets politiske prioriteter, herunder at sikre styret imod befolkningen. Det er endnu ikke dokumenteret, hvor mange iranere, der er døde i den seneste tids demonstrationer mod præstestyret.
ICE
De seneste ugers drab på de amerikanske statsborgere Renée Good og Alex Pretti har ført til omfattende demonstrationer i deres hjemby Minneapolis og hård kritik af de ansvarlige føderale betjente fra ICE og grænsepolitiet. Det er endnu uvist, hvordan efterforskningen af drabene vil forløbe.
Herrelandsholdet
Det danske herrelandshold i håndbold har netop vundet Europamesterskabet. Danmark mødte Tyskland i finalen. Herrelandsholdet i håndbold er et af de mest succesfulde og populære landshold i dansk idræt på tværs af alle sportsgrene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.