Java (programmeringssprog)

Oprindelig var Java tænkt til brug i forbindelse med fjernopdatering af indlejrede systemer, fx set-top-bokse (intelligente dekodere) til tv.

I modsætning til traditionelle programmeringssprog, der oversættes (kompileres) til maskinspecifik kode, kompileres Java til et mellemformat, der består af et simplificeret instruktionssæt, bytekode. Herved opnår man, at programmet kan køres på meget forskellig hardware og under forskellige styresystemer.

Til at afvikle bytekoden kræves en Java virtuel maskine (JVM), som fortolker og oversætter den generiske bytekode til maskinspecifikke instruktioner. Dette understøttes yderligere af et standardiseret klassebibliotek, som tillader adgang til resurser (fx grafik, filsystem og netværk) på en ensartet måde.

Javas syntaks er i vidt omfang arvet fra C++, men er mere simpel. Stort set alt i Java består af objekter, og alt i Java skrives ligeledes i klasser. De tidlige versioner af sproget var kendt for at være langsomme og hukommelseskrævende, men i de seneste versioner er ydelsen forøget markant, og med JIT(Just In Time)-kompilere er forskellen minimal.

Java opnåede hurtigt stor udbredelse i form af applets; små programmer, der let kan integreres og afvikles på websider. Denne anvendelse er mindre udbredt nu, men i dag bruges Java i stort set alle lag – fra indlejret (embedded) software i forskellige apparater til traditionelle desktop- og webprogrammer. Især anvendes Java dog i serversoftware.

Java har opnået meget stor udbredelse, og der findes Java-kompilere og virtuelle maskiner til alle væsentlige platforme.

• programmering
• programmeringssprog
• syntaks
• objektorienteret programmering
• C – programmeringssprog