Chester

Chester Chester
Chesters byvåben
Overblik
Land	Storbritannien
Grundlagt	79
Postnr.	CH1-4
Telefonkode	01244
UN/LOCODE	GBCEG
Demografi
87.507 (2016)
- Areal	23,6 km²
- Befolknings­tæthed	3.708 pr. km²
Andet
Hjemmeside	lordmayorchester.co.uk
Oversigtskort
Chester class=notpageimage| Chesters beliggenhed i England 53°12′N 2°53′V

Chester er en katedralby i Cheshire i England, beliggende ved floden Dee meget tæt på grænsen mellem England og Wales. Byen havde et indbyggertal på 92.760 i det sammenhængende bebyggede byområde i 2021, og er den folkerigeste bymæssige bebyggelse i distriktet Cheshire West and Chester. Den er Cheshires historiske County town og den næststørste bebyggelse i Cheshire efter Warrington.

Chester blev grundlagt i 70'erne e.Kr. som en castrum, det vil sige en romersk fæstning, under navnet Deva Victrix i kejser Vespasians regeringstid. Deva var en af de vigtigste militære lejre i Romersk Britannien og udviklede sig senere til en betydelig civil bebyggelse. I 689 grundlagde kong Æthelred af Mercia klosterkirken for det vestlige Mercia, som senere blev Chesters første katedral, og anglerne udvidede og forstærkede bymurene for at beskytte byen mod danerne. Chester var en af de sidste byer i England, der faldt til normannerne, og Vilhelm Erobreren beordrede opførelsen af en borg, der skulle beherske byen og det nærliggende grænseområde mod Wales. Chester fik bystatus i 1541. I mange år var byen den vigtigste by i Vestengland, men i 1600-tallet blev denne position overtaget af Liverpool.

Chesters bymure er blandt de bedst bevarede i landet og er klassificeret som fredede bygninger af klasse I (Grade I listed). Bortset fra et afsnit på 100 m er murene næsten fuldstændigt bevarede. Byen har flere middelalderlige bygninger. Mange af de sort-hvide bygninger i bymidten er dog restaureringer fra victoriatiden, som udspringer af den arkitektoniske bevægelse Black-and-white Revival. Den industrielle revolution bragte jernbaner, kanaler og nye veje til byen, som oplevede en betydelig udvidelse og udvikling. Chesters rådhus og Grosvenor Museum er eksempler på victoriansk arkitektur fra denne periode. Turisme, detailhandel, offentlig administration og finansielle tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i den moderne økonomi. På vejskilte ved de større indfaldsveje betegner Chester sig selv som Chester International Heritage City (Chester – international kulturarvsby).

I dag er byen kendt for sine mange historiske bygningværker som bl.a. sin velbevarede bymur og Chester Castle, sit romerske amfiteater, Chester Cathedral, Chester Town Hall, Chester Rows med bl.a. Three Old Arches. Byen rummer også flere museer, heriblandt Grosvenor Museum.

Historie

Charles Leigh konkluderede i 1701, at der sandsynligvis havde ligget en britisk by ved navn Genuina (eller Gunia) før romernes ankomst.

Romertiden

Uddybende artikel: Deva Victrix

Diorama af den romerske legionsfæstning Deva Victrix i Grosvenor Museum i Chester

Den romerske Legio II Adiutrix grundlagde under kejser Vespasians regeringstid Chester omkring år 75 e.Kr. som et "castrum", en romersk fæstning, med navnet Deva Victrix. Ifølge oldtidens kartograf Ptolemæus blev den anlagt i de keltiske cornoviers område som en fæstning under romernes ekspansion mod nord. Den fik navnet Deva enten efter Dees gudinde eller direkte efter flodens brittoniske navn. Navneleddet 'victrix' blev taget fra betegnelsen for Legio XX Valeria Victrix, som var stationeret i Deva. De fire hovedgader i det centrale Chester, Eastgate, Northgate, Watergate og Bridge Street, følger de linjeføringer, der blev anlagt på dette tidspunkt.

En civil bebyggelse voksede frem omkring militærbasen, sandsynligvis med udgangspunkt i handel med fæstningen. Fæstningen var 20 % større end andre fæstninger i den romerske provins Britannien, der blev opført omkring samme tidspunkt i York (Eboracum) og Caerleon (Isca Augusta). Dette har ført til den antagelse, at fæstningen frem for London (Londinium) var tiltænkt rollen som hovedstad i den romerske provins Britannia Superior. Det civile amfiteater, som blev opført i det 1. århundrede, havde plads til mellem 8.000 og 10.000 tilskuere. Det er det største kendte militære amfiteater i Storbritannien og er desuden beskyttet som scheduled monument. Minervas helligdom i det romerske stenbrud er den eneste romerske helligdom hugget ind i klippen, der stadig findes in situ i Storbritannien.

Fæstningen var bemandet af legionen indtil mindst slutningen af 300-tallet. Selvom hæren havde forladt fæstningen senest i 410, da romerne trak sig tilbage fra Britannien, bestod den romersk-britiske civile bebyggelse fortsat (sandsynligvis med nogle romerske veteraner, der blev boende med deres hustruer og børn), og indbyggerne fortsatte formentlig med at bruge fæstningen og dens forsvarsværker som beskyttelse mod angribere fra Det Irske Hav.

Middelalderen

Castle Gate, Chester ca. 1781.

Efter de romerske troppers tilbagetrækning oprettede den romersk-britiske befolkning flere småkongedømmer. Chester menes at være blevet en del af kongeriget Powys. Deverdoeu var et walisisk navn for Chester så sent som i 1100-tallet (jf. Dyfrdwy, det walisiske navn for floden Dee). Et andet navn, der er dokumenteret i Briternes historie fra 800-tallet, som traditionelt tilskrives Nennius, er Cair Legion ("Legionens fæstning" eller "by"). Dette udviklede sig senere til walisisk: Caerlleon og dernæst til det moderne walisiske walisisk: Caer. (Byens betydning afspejles i, at den i begge tilfælde fik den enklere navneform, mens Isca Augusta i Monmouthshire, en anden vigtig legionsbase, først var kendt som Caerleon on the Usk og nu som Caerleon). Kong Arthur siges at have udkæmpet sit niende slag ved "legionernes by" (Caerlleon), og senere kom Sankt Augustin til byen for at forsøge at forene kirken og afholdt en synode med de walisiske biskopper.

Chester Castle ca. 1781.

I 616 besejrede Æthelfrith af Northumbria en walisisk hær i det brutale og afgørende slag ved Chester og grundlagde sandsynligvis dermed angelsaksernes magtposition i området. De northumbriske angelsaksere brugte en oldengelsk pendant til det brittoniske navn, oldengelsk: Legacæstir, som var i brug indtil 1000-tallet. Da faldt det første navneled ud af brug, i endnu en parallel til den walisiske udvikling, og det enkle navn Chester opstod. I 689 grundlagde kong Æthelred af Mercia Vestmercias klosterkirke på et sted, der menes at have været et tidligt kristent helligsted. Den er kendt som Minster of St John the Baptist, Chester (nu St John's Church) og blev senere byens første domkirke. Langt senere, i 800-tallet, blev liget af Æthelreds niece, den hellige Werburgh, flyttet fra Hanbury i Staffordshire. For at beskytte det mod vanhelligelse fra danske plyndrere blev det genbegravet i Sankt Peter og Sankt Pauls Kirke, der senere blev klosterkirke (den nuværende domkirke). Hendes navn lever stadig videre i St Werburgh's Street, der løber langs domkirken og tæt ved bymurene, og i den romerskkatolske St Werburgh's Church på Grosvenor Park Road.

Angelsakserne udvidede og forstærkede Chesters mure for at beskytte byen mod danerne, der besatte den i en kort periode, indtil Alfred beslaglagde alt kvæget og hærgede det omkringliggende land for at drive dem ud. Det var Alfreds datter Æthelflæd, merciernes herskerinde, der opførte den nye angelsaksiske burh. En ny kirke, viet alene til Sankt Peter, blev grundlagt i 907 e.Kr. af herskerinden Æthelflæd på det sted, der senere blev kendt som the Cross. Omkring 907 belejrede vikingerne Chester, men de angelsaksiske forsvarere under Æthelflæds ledelse afviste dem med held. Den Angelsaksiske Krønike beretter, at kong Edgar af England kom til Chester og holdt hof i 973, to år efter sin kroning i Bath, i et palads på et sted, der nu kaldes Edgar's Field, nær den gamle Dee-bro i Handbridge. Han tog roret i en pram og blev roet den korte strækning op ad floden Dee fra Edgar's Field til den store klosterkirke St John the Baptist af seks tributpligtige konger, kaldet reguli (munken Henry Bradshaw angiver, at han blev roet af otte konger).

I 1071 gjorde kong Vilhelm Erobreren Hugh d'Avranches, der opførte Chester Castle, til den første jarl af Chester (ved titlens anden oprettelse). Fra 1300-tallet til 1700-tallet betød byens fremtrædende position i Nordvestengland, at den almindeligvis blev kaldt Westchester. Dette navn blev brugt af Celia Fiennes, da hun besøgte byen i 1698, og anvendes også i Moll Flanders.

Den tidlige moderne periode

Under den engelske borgerkrig støttede Chester kong Charles 1.'s royalistiske sag, men blev undertvunget af parlamentstilhængerne i 1643. Chesters borgmester, Charles Walley, blev afsat og erstattet af rådmand William Edwards. En anden rådmand, Francis Gamull, der var royalistisk parlamentsmedlem og tidligere borgmester, blev beordret til at overdrage Dee Mills: Møllerne skulle rives ned, og nye møller opføres på byens jord.

Industrihistorie

Fotokrom af Chester Rows, tegnet af T.M. Lockwood, set fra Chester Cross, 1895

Chester spillede en betydelig rolle i den industrielle revolution, som begyndte i Nordvestengland i slutningen af 1700-tallet. Bydelen Newtown, der ligger nordøst for bymidten og afgrænses af Shropshire Union Canal, var et centralt område for denne industri. Det store kvægmarked i Chester og byens to jernbanestationer, Chester General og Chester Northgate Station, betød, at Newtown med sit kvægmarked og sin kanal samt Hoole med sine jernbaner stod for langt størstedelen af arbejdskraften og dermed en meget stor del af Chesters værdiskabelse gennem hele den industrielle revolution.

I 1841 var indbyggertallet 23.115.

Moderne tid

The Falcon Inn efter restaureringen.

En betydelig del af jorden i Chester ejes af den 7. hertug af Westminster, der ejer godset Eaton Hall nær landsbyen Eccleston. Han ejer også ejendomme i Mayfair i London.

Grosvenor er hertugens familienavn, hvilket forklarer navnene på blandt andet Grosvenor Bridge, Grosvenor Hotel og Grosvenor Park. En stor del af Chesters arkitektur stammer fra den victorianske periode. Mange af bygningerne er inspireret af jakobinsk bindingsværksstil og tegnet af John Douglas, der var ansat af hertugen som hans hovedarkitekt. Snoede skorstene var et af hans særkender, og mange af dem kan ses på bygningerne i bymidten.

Douglas tegnede blandt andet Grosvenor Hotel og byens badeanstalt. I 1911 tegnede Douglas' protegé og stadsarkitekt James Strong den daværende brandstation på vestsiden af Northgate Street. Et andet kendetegn ved alle bygninger tilhørende Westminster-godset er de "grå ruder" – et flettet mønster af grå mursten, der danner ruder i det røde murværk.

Mod slutningen af anden verdenskrig skabte manglen på boliger til overkommelige priser mange problemer i Chester. Store landbrugsarealer i byens udkant blev bebygget med boliger i 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne, hvilket blandt andet førte til opførelsen af forstaden Blacon. I 1964 blev der anlagt en omfartsvej gennem og omkring bymidten for at afhjælpe trafikpropper.

Disse nye anlægsprojekter vakte bekymring lokalt, da byens fysiske udformning og dermed dens karakter blev ændret markant. I 1968 anbefalede en rapport udarbejdet af Donald Insall i samarbejde med myndighederne og regeringen, at Chesters historiske bygninger skulle bevares.

Byens bevaringsområde blev udpeget i 1969. I de følgende tyve år blev der lagt vægt på at redde historiske bygninger såsom The Falcon Inn, Dutch Houses og Kings Buildings.

Den 13. januar 2002 fik Chester som den første by i Storbritannien status som Fairtrade-by af Fairtrade Foundation. I 2011 blev denne status udvidet til at omfatte hele kommunen.

Referencer

Litteratur

• Bilsborough, Norman (1983). The Treasures of Cheshire. Swinton: North West Civic Trust. ISBN 0-901347-35-3.
• Carrington, P, red. (2002). Deva Victrix: Roman Chester Re-assessed. Chester: Chester Archaeological Society. ISBN 0-9507074-9-X.
• Emery, G (1998). Chester inside out. Chester, United Kingdom: Gordon Emery. ISBN 1-872265-92-8.
• Emery, G; Penney, M (1999). Curious Chester: Portrait of an English city over two thousand years. Chester, United Kingdom: Gordon Emery. ISBN 1-872265-94-4.
• Emery, G (2002). Chester electric lighting station: From steam and hydro–The illuminating story of Chester streetlighting and Britain's first rural electricity supply. Chester, United Kingdom: Gordon Emery. ISBN 1-872265-48-0.
• Emery, G (2003). The Chester guide: England's walled city, Roman remains, museums, attractions, River Dee, shopping on the mediaeval rows, cathedral, access. Chester, United Kingdom: Gordon Emery. ISBN 1-872265-89-8.
• Emery, G; Shuttleworth, S.; Kavanagh, T.; Taylor, G.; Buss, R.; Stephens, R. (1999). The old Chester canal: A History and Guide. Chester, United Kingdom: Gordon Emery.
• Lewis, P.R. (2007). Disaster on the Dee: Robert Stephenson's Nemesis of 1847. Stroud, United Kingdom: Tempus Publishing. ISBN 978-0-7524-4266-2.
• Marshall, A. E. (1966). Myths and Legends of Chester. Chester, United Kingdom: Chester blind welfare society. ISBN 0-9511783-0-X.
• Mason, David J.P. (2001). Roman Chester: City of the Eagles. Stroud: Tempus Publishing Ltd. ISBN 0-7524-1922-6.
• Morriss, Richard K. (1993). The Buildings of Chester. Stroud: Alan Sutton. ISBN 0-7509-0255-8.
• Morton, H. V. (1930). In Search of England. London: Methuen. ISBN 0-416-34480-1.
• Pevsner, Nikolaus; Hubbard, Edward (2003) [1971], The Buildings of England: Cheshire, New Haven & London: Yale University Press, ISBN 0-300-09588-0
• Place, G.W. (1994). The Rise and Fall of Parkgate, Passenger Port for Ireland, 1686–1815 (Chetham Society). Lancaster, United Kingdom: Carnegie Publishing Limited. ISBN 1-85936-023-8.
• Ptolemy (1992). The Geography. Dover Publications Inc. ISBN 0-486-26896-9.
• Wall, B. (1992). Tales of Chester. Shropshire, United Kingdom: S. B. Publications. ISBN 1-85770-006-6.
• Ward, Simon (2009). Chester: A History. Chichester: Phillimore. ISBN 978-1-86077-499-7.
• Wilding, R. (1997). Miller of Dee: The story of Chester mills and millers, their trades, and wares, the weir, the water engine and the salmon. Chester, United Kingdom: Gordon Emery. ISBN 1-872265-95-2.
• Wilding, R. (2003). Death in Chester: Roman Gravestones, Cathedral Burials, Martyrs, Witches, the Plague, Horrible Hangings, Gruesome Deaths and Ghostly Goings-on. Chester, United Kingdom: Gordon Emery. ISBN 1-872265-44-8.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Chester

Spire Denne artikel om Englands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.