Faktaboks

Officielt navn
Ahlsell Danmark Holding ApS
CVR-nummer
19541142
Adm. direktør
Christian Herbert
Bestyrelsesformand
Claes Sterner Seldeby
Ejer
Ahlsell Sverige AB

Aalborg var hjemsted for hovedsædet i en af landets største grossister til industri og håndværk – Ahlsell (tidligere Sanistål A/S). Virksomheden blev i 2019 opkøbt af Tibnor og der igen frasolgte 75 pct. af Saniståls bredere portefølje til svenske Ahlsell.

I 2023 blev Saniståls 34 butikker omdøbt til Ahlsell, der leverer alt inden for VVS og VA, beslag, elteknik, værktøj, maskiner, teknik, stål og metal.

Desuden har koncernen datterselskaber i Baltikum og Polen. I alt beskæftigede den i 2023 ca. 1.200 medarbejdere i Danmark og i datterselskaberne via mere end 300 butikker.

Historien går tilbage til 1853

Saniståls historie går tilbage til 1853, men først ved en fusion i 1972 fik den sit nuværende navn.

I de næste årtier voksede Sanistål sig stor ved en række opkøb og fusioner. I 2007 opkøbte Sanistål A/S beslaggrossisten Carl F. A/S, men det endte med under finanskrisen i 2008‑09 at give koncernen et tab på over en halv milliard kroner. Oven i det tabte virksomheden trecifrede millionbeløb på sin investering i konkurrenten Brødrene AO Johansen A/S.

Finanskrisen gik hårdt ud over Sanistål, der via bankerne måtte konvertere over en halv milliard kroner lånekapital til aktiekapital. Medarbejderstaben blev halveret, men effektiviseringer samt nye indkøbs- og logistikkoncepter forbedrede indtjeningen og soliditeten.

Regnskab

2025 2024 2023
Egenkapital 38 mio. kr. 97 mio. kr. 155 mio. kr.
Årsresultat -58 mio. kr. -59 mio. kr. -12 mio. kr.
Ansatte (ikke oplyst) (ikke oplyst) (ikke oplyst)

Kilde: CVR og KM24

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig