Berlingske

Efter Ernst Henrich Berlings død i 1750 fortsatte firmaet i familiens eje, i 1766-1896 som Brdr. Berling. I 1808 skiftede avisen navn til Danske Statstidende og fik samtidig en regeringsudnævnt medudgiver og redaktør. Frem til 1832 var avisen dermed helt undergivet regeringens kontrol og stivnede redaktionelt. Oplaget faldt fra 6.500 i 1808 til 1.850 i 1828. Fra 1827 udkom bladet fire gange om ugen.

I 1833 ændredes navnet til Berlingske Politiske og Avertissementstidende, og avisen udkom nu alle hverdage. I 1834 fik den nye redaktør, Mendel Levin Nathanson, skabt oplagsfremgang gennem redaktionel fornyelse ved at satse på en alsidig nyhedsdækning. Fra 1845-1846 og igen fra 1847 udkom bladet i to daglige udgaver på hverdage med annoncer i morgenudgaven og det redaktionelle læsestof i aftenudgaven (se Berlingske Aftenavis).

Fra 1840-1860 var bladet igen landets største avis med et oplag på 8.000-9.000. Politisk var den påvirket af sit nære forhold til regeringen og frem til 1854 konservativ, de næste ti år moderat nationalliberal og derefter organ for partiet Højre. Den var dog uden profil i opinionsdannelsen. Fra 1870'erne stagnerede bladet redaktionelt og oplagsmæssigt, men var fortsat førende på annoncemarkedet. I 1896 omdannedes firmaet til I/S Berlingske Tidende, ejet af familien.

I 1904 bortfaldt kundgørelsesprivilegiet og dermed bindingen til regeringen, hvorefter bladet blev uafhængigt konservativt. Stilen var imidlertid gammeldags, og bladet journalistisk svækket. En ny ledelse med chefredaktør Christian Gulmann i spidsen omlagde fra 1913 bladet med stærkt udvidet redaktion, moderne trykteknik og salgsapparat. Aftenudgaven blev redaktionelt selvstændig og omdannet til en kulturel kvalitetsavis. Med morgenudgaven, der også udkom om søndagen, skabtes en fuldt moderne omnibusavis med alsidig og omfattende nyhedsdækning samt mange annoncer.

Morgenoplaget steg hurtigt, fra 16.400 i 1913 til 29.600 i 1916. Væksten fortsatte de næste år trods pres fra Politiken og De Ferslewske Blade, og efter en vis stagnation omkring 1930 var bladet fra 1941-1966 landets oplagsmæssigt største, men blev så overhalet af husets egen middagsavis B.T. (grundlagt 1916). I 1936 ændredes navnet til Berlingske Tidende. Frem til 1965 havde Berlingske Tidende overtaget i hovedstadsområdet, men tabte alligevel betydning som opinionsorgan og kulturforum.

Fra ca. 1970 gik oplaget ned. Dels oprustede Politiken effektivt, dels blokerede Jyllands-Postens fremgang i det vestlige Danmark for fremstød her, og endelig svigtede det hidtil sikre annoncemarked. I 1971 blev Berlingske Aftenavis efter flere års stort underskud nedlagt som dagblad (fortsat som Weekendavisen). Men trods mange annoncer og en pæn indtægt fra B.T. levnede de enorme lønomkostninger kun et beskedent overskud. En radikal sparerunde udløste i 1977 41/2 måneds strejkelukning ("De 141 dage"). Det lykkedes ikke at opnå økonomisk balance, men derimod fire til fem års vedvarende driftsforstyrrelser, underskud og tab af både annoncer og oplag.

Hverdagsoplaget faldt i 1973-1982 fra 146.000 til 116.000. Trods kapitalindskud udefra var husets økonomi katastrofal og dets eksistens truet. I 1982 blev selskabet reorganiseret med dannelsen af Det Berlingske Selskab A/S, der ejede aviserne gennem Det Berlingske Officin. Samtidig fik koncernen tilført kapital fra en række større erhvervsvirksomheder. Koncernen indbefatter også bl.a. billedbureauet Scanpix (oprettet 1930 som Nordisk Pressefoto). Efter reorganiseringen oprustede Berlingske Tidende redaktionelt, bl.a. med en udvidelse af erhvervsstoffet, og befæstede atter sin position som den sobre borgerlige avis med alsidig nyhedsdækning og mangesidet orientering.

Oplaget steg i flere år siden da, og i begyndelsen af 1990'erne blev bladet efter Jyllands-Posten og Politiken landets tredjestørste morgenavis med et hverdagsoplag på 135.000 og et søndagsoplag på 191.000 (1993). I 2000 satte Mærsk Mc-Kinney Møller, A.P. Møller-koncernens aktiepost i ejerselskabet, Det Berlingske Officin til salg efter en artikelserie, der var kritisk over for faderens dispositioner under besættelsen (se DISA). Samtidig satte Carlsberg og Den Danske Bank deres aktier til salg. Køberen blev den norske Orkla-koncern (se Berlingske Media). I takt med udviklingen for de betalte dagblade er oplaget faldet noget siden slutningen af 1990'erne, en udvikling der blev yderligere forstærket af fremkomsten fra 2001 af gratisomdelte dagblade (se gratisaviser), hvor det Berlingske Hus også selv gik ind på markedet i 2001 med Urban. Urban eksisterede frem til 2012. I 2004-12 havde Urban tillige opbygget en alsidig netavis med en udstrakt service for abonnenter.

I januar 2011 ændrede Berlingske Tidende navn til Berlingske. Navneskiftet skete som led i en større forandring af avisens struktur og indhold.

Udviklingen i læsertal for Berlingske på print.

Kilde: Journalisten/Fifty5blue tidl. Kantar Gallup

• Berlingske Media
• Amedia
• Ernst Henrich Berling
• Tom Jensen
• avis
• Politiken
• Jyllands-Posten

• Berlingskes hjemmeside