Bluefields er en på Nicaraguas østkyst, der har spillet en vigtig rolle i Nicaraguas historie, ikke mindst som sæde for moskitokongerne fra 1841 til 1891. Moskitokongen, var det formelle overhoved i det engelske protektorat, der gik under navnet Moskitokysten.
Bluefields er en udpræget havneby. Den ligger på indersiden af en lagune skabt af den vandrige Río Escondidos udløb i Det Caribiske Hav. I mange år var byen omkranset af tæt regnskov, da der er ikke nogen tradition for landbrug, og den var kun tilgængelig med skib og fly frem til 2016.
De engelske pirater, der hærgede Caribien havde stor gavn af både lagunen og floden, når de blev forfulgt af den spanske flåde. Deraf stednavnet ”El Bluff”, hvor man kunne snyde forfølgerne og smutte ind i ”Hiding River”, som på spansk blev til ”Río Escondido”.
Nicaragua har haft planer om en havn til oceangående skibe i tilknytning til Bluefields. Et større projekt på tangen ved El Bluff fungerede dog ikke, da der ikke er adgang fra landsiden. I dag sker udskibning til det caribiske område sker primært fra El Rama længere oppe ad floden, og de seneste planer om en større havn tager udgangspunkt i Monkey Point længere mod syd.
Kulturen er præget af tilknytningen til Caribien. I mange år var Bluefields været præget af kreolere, dvs. efterkommere af afroamerikanske, som frivilligt indvandrede fra de caribiske øer, mens miskokongens undersåtter boede langs kysten og floderne.
Kreoler-engelsk og miskitu var de dominerende sprog. De seneste årtier har der været stor tilflytning af mestizer fra det vestlige Nicaragua, og spansk er ved at overtage som hovedsprog.
Siden 1988 har Bluefields været hovedby for Regionalregeringen i Den Sydlige Caribiske Autonome Republik (RACS).
Byen, som overvejende var bygget at træhuse, blev totalt ødelagt af orkanen Joan i 1988, men blev hurtigt genopbygget.
Der er i dag 58.000 indbyggere (2022).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.